Kort om tryksår

Et tryksår kaldes også liggesår eller siddesår. Det er et sår, der kan opstå, hvis huden bliver udsat for tryk eller gnidning. Et tryksår kan opstå og udvikle sig på få timer.

Årsager til tryksår

Når huden bliver udsat for tryk eller gnidning kan der opstå et tryksår. Fx, hvis du ligger eller sidder for meget i samme stilling, har gips på eller glider nedad i sengen.

Alle kan få tryksår, men nogle er mere udsatte end andre. Risikoen øges ved høj alder, inaktivitet, ufrivillig vandladning, over- eller undervægt samt ved sygdomme som åreforkalkning og diabetes.

Kroppens særligt udsatte steder

Tryksår opstår ofte de steder på kroppen, hvor knoglerne stikker lidt frem, og hvor huden er tynd:

• Ører.
• Næseryg.
• Baghoved.
• Skulderblade.
• Albuer.
• Korsben.
• Haleben.
• Hoftekam.
• Baller.
• Inder- eller yderside af knæ.
• Fødder, særligt hæle og tæer.

Forebyggelse og pleje af tryksår

Hold øje med tegn på nye tryksår

Vi anbefaler, at du og dine pårørende holder øje med, om du er ved at få et nyt tryksår. De første tegn kan være:

• ømhed og smerter
• røde eller blege mærker
• varm eller hævet hud.

Tryksår kan vise sig som:

• hudafskrabninger
• vabler
• hårdhed i huden.

Det gør ikke altid ondt, at have et tryksår. Du skal derfor også holde øje, selvom du ikke mærker noget usædvanligt.

Kontakt os, hvis du eller dine pårørende mistænker, at du begynder at få et nyt tryksår.

Såret heler bedst, hvis du hjælper til

Du har selv et ansvar for, at dit sår heler op. Du kan forebygge tryksår, eller forhindre at eksisterende tryksår udvikler sig, ved at pleje din hud, spise sundt og varieret og sørge for at bevæge dig. Din almene sundhed er vigtig, for at dit kredsløb fungerer ordentligt. Rygning har også en stor betydning for, hvor godt dit sår heler op.

Hold dig i gang

Det bedste, du kan gøre for at forebygge tryksår, er at bevæge dig. Kom ud af sengen og bevæg dig så meget som muligt.

I en periode kan det være nødvendigt, at du nedsætter dit aktivitetsniveau for at såret kan hele, men du kan stadig holde dig i gang med cykelture og muskeltræning.

Skift ofte stilling

Når du sidder, kan du fx fordele vægten rundt på ballerne ved at læne dig lidt forover samt fra side til side. Sid altid, så dine fødder hviler på gulvet. Når du ligger, kan du lægge en pude under benene, så hælene løftes fra madrassen. På den måde undgår du, at dine hæle bliver udsat for tryk, og at du glider nedad i sengen.

Hvis du ikke selv kan bevæge dig, kan du bede andre om hjælp til at ændre stilling.

Undgå rygning

Rygning nedsætter iltmængden i blodet og dermed den mængde ilt, der kommer ud til cellerne. Desuden virker Nikotin sammentrækkende på de små blodkar, som derved forværrer den iltmangel i de celler, som har brug for ilt til at hele op. Rygning øger også risikoen for infektion.

På www.bornholmshospital.dk/patientguiden kan du læse mere om rygestop og få gode råd og redskaber. Søg på ’livsstil - vigtigt for dit behandlingsresultat’.

Spis sund og varieret kost

Sår heler bedre, og du får hurtigere dine kræfter tilbage, når din krop får nok energi. Sørg derfor for at spise sundt og varieret ved at indtage 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag.

Spis mad med protein

Sørg for at spise mad med mange proteiner. Kroppen bruger protein til at danne nyt væv. Hvis du ikke spiser nok protein, kan dine sår hele langsommere, og huden og vævet går lettere i stykker, så du får nye sår. Protein findes fx i kød, fjerkræ, fisk, pålæg, æg, mælk, yoghurt og ost. Du kan også få protein i form af proteindrikke, som er et flydende kosttilskud.

Sørg for, at du får magnesium, zink og jern

Vitaminer og mineraler som magnesium, zink og jern hjælper til, at din krop danner ny hud, og dine sår heler. Hvis du har nedsat appetit, kan det være svært at få dækket kroppens behov for vitaminer og mineraler. Vi anbefaler derfor, at du dagligt tager en vitamin- og mineralpille.

Drik rigeligt med væske

Drik mindst 1 ½ liter væske som fx vand, mælk eller saft hver dag. Hvis din krop mangler væske, bliver huden mindre smidig og går lettere i stykker. Det er en god idé altid at have fx et glas vand stående inden for rækkevidde, så du kan drikke ofte.

Kost for undervægtige

Hvis du er undervægtig (BMI under 20,5), er du i særlig risiko for at få tryksår, fordi din krop mangler fedt. Kroppens fedt hjælper med at beskytte mod tryk og sår. Vælg mad og drikke med et højt indhold af energi og fedt. Du kan fx bruge ekstra smør og pålæg på brød, hælde piskefløde på grød, drikke sødmælk fremfor andre drikkevarer og spise kage, is eller yoghurt lavet på sødmælk. Vi anbefaler også, at du supplerer dine måltider med en proteindrik. Hvis du har nedsat appetit, kan du spise små måltider, men gøre det oftere.

Kost for overvægtige (BMI over 30)

Din krop har brug for kalorier og protein for at hele op og bevare muskelmassen. Vi anbefaler derfor, at du ikke forsøger at tabe dig ved hjælp af en kaloriefattig diæt. Bevæg dig i stedet så meget du kan.

Har du brug for det, kan vi henvise dig til en klinisk diætist, som kan sammensætte en hensigtsmæssig kost til dig.

Hold øje med dit blodsukker, hvis du har diabetes

Hvis du har diabetes, skal du være opmærksom på dit blodsukker, da det har betydning for sårets evne til at hele og risikoen for at få nye sår.

Undgå tryk mod huden fra sengetøj, tøj og sko

Sørg for, at sengetøj, tøj og sko, som er tæt på din hud, ikke irriterer eller trykker. Dine sko må ikke klemme eller gnave, og dit tøj må ikke have knapper, lynlåse, tykke sømme eller folder, der kan trykke mod din hud. Sengetøj og underlag, som du sidder eller ligger på, skal være glat, tørt og uden folder. Hvis du har fået et mindre tryksår, kan de hele af sig selv, hvis trykket fjernes tidligt.

Plej din hud

Hvis din hud bliver fugtig, øger det risikoen for at få tryksår. Fortæl os, hvis du fx sveder, lider af ufrivillig vandladning, eller hvis du har en forbinding på, der bliver våd. Plej gerne din hud med creme hver dag for at holde den smidig og modstandsdygtig overfor tryksår.

Sig til, hvis du har ondt

Hvis du har smerter, kan du have mindre lyst til at bevæge dig og skifte stilling. Tal med din egen læge, hvis du har brug for smertestillende medicin.

Sådan foregår behandlingen

Hvis du har eller får begyndende tryksår, skal vi hurtigt forebygge, at såret udvikler sig og giver varig skade på hud og væv.

Behandling af dine sår

Dine sår skal renses. Det gør vi ved at fjerne dødt væv og eventuelle belægninger i og omkring såret. Hvis der går betændelse i eller omkring såret, behandler vi det i nogle tilfælde med antibiotika. Når vi har undersøgt og behandlet dine sår, lægger vi en behandlingsplan, som herefter varetages af hjemmesygeplejen i din kommune.

Operation

Hvis såret er stort, kan det skabe lommer under huden og ødelægge muskler eller knogler. Store sår kræver en operation, og det kan være nødvendigt at fjerne dødt væv og eventuelt dele af ødelagte knogler.
Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer undervejs og bagefter. Hvis du skal opereres, får du mere information om, hvilke risici der er forbundet med operationen.

Sig til, hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Så hjælper vi dig bedst muligt.

Få mere viden

Du kan få mere viden om tryksår på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’tryksår’ eller ’tryksår, forebyggelse’.

Brug Patientguiden

Patientguiden er en digital guide, der giver dig og dine pårørende gode råd og redskaber til dit forløb i sundhedsvæsenet. Du finder Patientguiden på www.bornholmshospital.dk/patientguiden.