Kikkertundersøgelse af skulderen

Information om operation i skulderleddet.

Information om undersøgelsen

Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse/- operation, i skulderen. Undersøgelsen vil foregå i fuld bedøvelse. Det er vigtigt, at der ikke er sår, rifter, eller bumser på skulderen. Hudproblemer som acne og psoriasis bedes behandlet via egen læge/hudlæge inden operationen. Er der sår eller hudproblemer på operationsdagen, vil operationen blive udsat på grund af risiko for betændelse.

Før operationen

Der skal optages journal, evt. tages blodprøver og evt. tale med narkoselæge. Dette forventes at tage et par timer.

Operationsdagen

Du skal møde fastende (se vejledning for dagkirurgiske patienter)

For at forebygge blodpropper i benene, gives støttestrømper på begge ben.

Medbring en skjorte eller løs bluse til udskrivelsen efter operationen.

Du vil komme til at ligge på et specielt leje, som kan virke umageligt. Det særlige leje er nødvendigt, fordi du skal sidde op under operationen. Du bliver bedøvet, inden du kommer op at side. Når du er bedøvet, renser vi skulderen med farvet(gult) sprit for at fjerne bakterier. Gennem en åbning i huden, føres et tyndt rør, et artroskop ind i skulderen. Til artroskopet kobles fiberlys, og leddets inder-side kan undersøges og eventuelle skader kan repareres Operatøren kan ved at dreje kikkerten undersøge hele indersi-den af skulderleddet grundigt. For at lette oversigten i skulderleddet tilføres saltvand gennem kikkerten. Afhængig af hvilke skader der evt. er i skulderleddet vil operatøren gennem et eller flere små huller reparere skader med specialinstrumenter. Artroskopien afsluttes med, at saltvandet lukkes ud, og de små huller i huden syes med nylontråd. Der gives lokalbedøvelse i skulderleddet og der pålægges en forbinding.

I de fleste tilfælde vil armen efter operationen blive støttet i en slynge.

Efter operationen

Inden du tager hjem, vil en læge eller sygeplejerske fortælle om indgrebet og den videre behandling og genoptræning.

Ved behov taler du med en fysioterapeut før udskrivelsen.

Den opererede arm vil ofte være i en tætsiddende bandage, for at give ro i skulderen, og der aftales evt. bevægelighed og videre træning.

Efter udskrivelsen

Hjemme skal du resten af dagen holde skulderen i ro, støttet i slyngen. Skulderen er ofte hævet umiddelbart efter operatio-nen, men dette svinder af sig selv og er helt ufarligt. Forbindingen skal lades urørt i mindst 24 timer, dog skal den skiftes hvis der kommer gennemsivning (forbindingsstoffer medgives fra afdelingen) Efter 24 timer kan forbindingen skif-tes til almindeligt plaster. Du må gerne tage et hurtigt brusebad efter de 24 timer uden plaster (ikke karbad).

Trådene skal fjernes hos egen læge efter 12 dage. Du skal selv bestille tid til dette.

Omkring mobilisering af skulderen afhænger dette af, hvilke skader, der var i skulderleddet, og hvordan disse skader er blevet repareret. Vedrørende sygemelding aftales dette individuelt, men 3-6 måneder må ofte påregnes.

Smerter

Der vil være smerter i skulderen, i en periode, efter operationen. Det anbefales at tage smertestillende piller, før smerterne bliver for stærke og specielt før sengetid.

Komplikationer

Som ved alle operationer er der en lille risiko for betændelse i operationsområdet. Får du stærke smerter, dunken i skulderen, yderligere/fornyet hævelse, feber, rødme omkring sårene eller ildelugtende/tyktflydende siven fra sårene, skal du kontakte egen læge, 1813 eller kirurgisk ambulatoriet.

Der er en meget lille risiko for skade på nerven til armen. Dette er dog ofte forbigående.

Der er også en lille risiko for nedsat bevægelighed af skulderen. Enhver bedøvelse indebær en risiko for komplikationer. Denne risiko er afhængig af den almene sundhedstilstand og forøges ved bl.a. hjerte-lungesygdomme, stort alkoholforbrug, rygning m.m.

Redaktør