Diskusprolaps i lænden

Information til patienter om diskusprolaps i lænderyggen

Hvad er en diskusprolaps?

Lænderygsøjlen består af fem ryghvirvler. De danner et beskyttende rør omkring rygmarven og har nerverodskanaler, hvor nerverne kan passere igennem til benene. Mellem hvirvlerne sidder der en slags støddæmper (diskus), små faste båndskiver af brusk, som omgiver en geleagtig kerne. Med alderen opstår der små revner i båndskiven og den geleagtige kerne presses gennem revnen og kan derved trykke på ledbånd og én eller flere af nerverødderne. Denne tilstand kaldes diskusprolaps.

Hvem får diskusprolaps?

Diskusprolaps er en almindelig tilstand som kan optræde i alle aldre. Den ses dog hyppigere i 30-50 års alderen. Diskusprolaps kan give symptomer af varierende karakter.

Hvorfor får man en diskusprolaps?

Man kan ikke påvise en egentlig årsag til diskusprolaps, men følgende forhold har betydning:

  • Arvelige forhold (40-50 procent af tilfældene)
  • Rygning, da diskus bliver hurtigere nedslidt hos rygere
  • Svær overvægt eller dårlig fysisk form

Hvilke symptomer kan optræde?

  • Smerter i lænderyggen med udstråling ned i sædepartiet og i det ene ben. Den udstrålende smerte til benet er som regel meget kraftig
  • Føleforstyrrelser i benet. Der kan  være tale om prikken, stikken, kuldefornemmelser, brændende og egentligt svækket følelse i benet
  • Nedsat kraft i én eller flere muskelgrupper i benet
  • Sjældnere kan der  være påvirkning af blære- og tarmfunktionen, således at man har sværere ved at holde på urin og tarmluft.

Hvordan stilles diagnosen?

I mange tilfælde kan vi stille diagnosen ud fra sygehistorien og en lægelig             undersøgelse.  En MRskanning af lænderyggen kan dog mere præcist afgøre om der er en diskusprolaps og hvor den sidder.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Smerterne bliver normalt mindre efter 4-6 uger,  men der kan gå flere måneder før de forsvinder.

Hvilke behandlinger hjælper?

Vi kan behandle med smertestillende medicin og fysioterapi. Det er det også vigtigt at få grundig information om tilstanden.

Medicin

Smertestillende medicin tager ofte kun en del af smerterne, men det gør det lettere at være fysisk aktiv.  Medicinen kan være paracethamol  og tramadol, men ofte er det nødvendigt at give morfin. I nogle tilfælde giver vi også antiepileptisk og antidepressiv  medicin, som har god effekt på smerterne i benet.

Fysioterapi

Vi anbefaler at du holder dig fysisk aktiv. De fysiske aktiviteter kan være almindelig motion, som at  gå, cykle eller svømme. Det  gavner også at du træner musklerne omkring ryggen, det vil sige mave- og rygmuskler.

Det er ikke dokumentation for, at den ene form for træning er bedre end den anden. Det vigtigste er, at du træner regelmæssigt 2-3 gange ugentligt. Du må gerne blive øm af træningen, men den må ikke forværre smerterne væsentligt. Nogle patienter  kan have gavn af øvelser efter  McKenzie-metoden.  Metoden består i,  at man  flere gange dagligt foretager bestemte bevægelser af ryggen, i den bevægelsesretning som mindsker symptomerne i benet. Det gælder både for disse øvelser og for andre former for rygtræning, at træningen ikke må provokere dine symptomer i benet.

Du kan få professionel vejledning, så øvelsesprogrammet er tilpasset dine gener.

Hvornår bør du overveje operation?

Hvis dine  smerter i benet fortsætter med uændret styrke eller ligefrem tiltager efter 6-8 uger, på trods af relevant behandling, vil det være hensigtsmæssigt med operation, for at lindre og afkorte forløbet.

I helt sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt med en akut operation, hvis der er tale om betydelig lammelse eller vandladningsforstyrrelser.

Hjælper operation?

Omkring 80 procent af de opererede patienter oplever en bedring eller svind af smerten i benet. Nogle få patienter kan opleve at få en ny diskusprolaps.

Hvis du skal opereres, vil du blive henvist il Glostrup Hospital.

Er operation farligt?

Der er altid en risiko ved operation, om end den er meget lille. Disse mulige, men sjældne komplikationer omfatter nerveskade, blødning, betændelse og hul på rygmarveshinden. Der kan komme andre komplikationer, som gælder for alle operationer (fx lungebetændelse og blodpropper). Disse komplikationer kommer typisk, hvis man har andre medicinske sygdomme (hjerte/lunge-sygdomme).

Hvad gøres ved operationen?

Operationen varer mellem 30-90 minutter og sker med et lille snit over eller ved siden af torntappen i lænden. Ved operationen fjerner man diskusprolapsen.

Operationen er beskrevet i flere detaljer i en særskilt vejledning fra Videncenter for Reumatologi og  Rygsygdomme på Glostrup Hospital.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at du holder dig i gang med dine normale dagligdagsaktiviteter og arbejdsaktiviteter, så meget som du kan. Forsøg at undgå at smerterne styrer dig og vær ikke bange for at lave bestemte aktiviteter.

Links:

www.sst.dk sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling.

www.sundhed.dk www.mckenzie.dk

Redaktør