Blæretræning

Formålet med blæretræning er, at du genvinder kontrollen over blæren, så den kan rumme større mængder urin, og antallet af vandladninger nedsættes.

Kort om blæretræning

Formålet med blæretræning er, at du genvinder kontrollen over blæren, så den kan rumme større mængder urin, og antallet af vandladninger nedsættes.

Om væskeindtag og vandladning

Væskeindtag

Det er normalt:

  • at drikke 1½ - 2 liter i døgnet inklusive vand, kaffe, te, øl
  • at blæren kan rumme 400 – 500 ml urin
  • at have vandladning hver 3.-4. time i de vågne timer
  • evt. at have én vandladning om natten
  • at have 6-8 vandladninger i døgnet

Vandladning

Normalt er vandladningen under viljens kontrol. Når der er ca. 250-400 ml i blæren, sender den signal til hjernen om, at den snart vil tømmes. Jo mere fyldt blæren bliver, des stærkere bliver vandladningstrangen.

Vandladningen fremkommer ved, at blæren trækker sig sammen, samtidig med at bækkenbunden og lukkemusklen i urinrøret afslappes, så urinen kan lukkes ud.

Urinproduktion

Normalt dannes der kun få ml urin i minuttet. Dvs. at der i løbet af en halv time normalt kun dannes 50-100 ml urin. Mængden af urin, der dannes, afhænger dog af din væskebalance og af hvor meget, du har drukket de sidste timer.

Årsager til hyppige vandladninger

Der kan være mange årsager til hyppige vandladninger:

  • Stor væskeindtagelse: Din væskeindtagelse bør ligge på 1½ - 2 liter i døgnet. Hvis du drikker meget mere end det, danner du også mere urin og skal derfor tisse oftere.
  • Overaktiv blære: Blæren trækker sig pludselig sammen. Dette giver stærk vandladningstrang. Blæren giver signal om, at den vil tømme sig, før du er parat. Hvis du går på toilettet, hver gang trangen melder sig, selv om det for eksempel kun er en halv time siden, du sidst har været på toilettet, bliver det let en ond cirkel, hvor blæren vil tømmes, uden der er ret meget urin i den.
  • Nervøsitet og psykisk ubalance: Hvis man er nervøs eller har psykiske problemer, kan det give ændrede toiletvaner med vandladning i tide og utide.

Sådan gør du

Tænk på noget andet eller knib

Der er to måder, hvorpå du kan lære at styre vandladningstrangen:

  • Du kan hæmme blæren ved at tænke på noget andet. Flyt tankerne over på noget, der interesserer dig.
  • Du kan hæmme blæren ved at knibe kraftigt sammen i bækkenbunden. Du skal prøve at holde knibet i et halvt til et helt minut.

Brug dit væske og vandladningsskema

Blæretræning skal tilpasses den enkelte. Ud fra dit væske- og vandladningsskema kan vi hjælpe dig med at lægge en plan for din blæretræning. Tiden mellem dine vandladninger øges i takt med, at du oplever, at det virker.

Hav tålmodighed

Det kan godt tage flere måneder at genvinde kontrollen over vandladningen, og din motivation og indsats betyder meget for resultatet. Du kan evt. have gavn af at få blæredæmpende medicin, mens du genoptræner blæren.

I begyndelsen kan du måske kun strække tiden mellem to vandladninger med fem til ti minutter. Tiderne herunder er kun eksempler. Det er derfor ikke meningen, at du skal gå på toilettet hver time, hvis du ikke føler vandladningstrang.

Eksempel på et blæretræningsprogram

  • 1. uge: Vandladning hver time
  • 2. uge: Vandladning med 1½ times interval
  • 3. uge: Vandladning med 2 timers interval
  • 4. uge: Vandladning med 2½ times interval
  • 5. uge: Vandladning med 3 timers interval

Gode råd

  • Brug den viden, du har fået fra dit væske-vandladningsskema. For eksempel at du ved, hvor meget din blære kan rumme, og at der normalt kun dannes få ml urin i minuttet.
  • Mål af og til, hvor store dine vandladninger er.
  • Husk at tømme blæren fuldstændigt ved hver vandladning. Lav såkaldt triple-voiding. Det vil sige, at du skal gentage vandladningen tre gange med ca. et minuts mellemrum. På den måde bliver blæren tømt, så godt som det er muligt. Hvis trangen melder sig igen efter 20-30 minutter, er det ofte ”falsk alarm”.
  • Lyt til kroppens signaler. Hvor sidder trangen? Hvis trangen sidder i urinrøret, er det ofte ”falsk alarm”. Forsøg at overhøre trangen ved at lave noget andet. Begynd for eksempel at læse, strikke, lægge kabale, rydde op eller ring til en veninde. Du kan også prøve at tælle baglæns fra 100, synge en sang eller tænde for fjernsynet.
  • I stedet for at skynde dig på toilettet når du føler pludselig trang, skal du hellere stå stille og knibe sammen i bækken bunden, til trangen kan styres eller forsvinder.
  • Det kan være en god idé, at du sætter dig på kanten af et bord eller en stol, når trangen pludselig melder sig.
  • Prøv at undlade at gå på toilettet ”for en sikkerheds skyld”, fordi du tilfældigt kommer forbi et toilet.

 

Redaktør