Du kan tidligst bestille en patientrejse 2 måneder før mødedato.
Er der mindre end 5 hverdage til din aftale, skal du kontakte os på telefon 38 67 00 99.
- Start din bestilling her
- Log ind med MitID
- Udfyld og send formularen
- Du vil modtage din billet direkte som digital post senest 5 hverdage efter bestillingen.
Vælg mellem bus eller fly
Du kan selv frit vælge om du vil rejse med Bornholm Expressen (bus), der kører til de fleste hospitaler i Hovedstadsområdet eller med DAT (fly) fra Bornholms Lufthavn kombineret med offentlig transport i København.
Vælger du at rejse med bus indgår forplejning i form af let morgenmad på udrejsen og en sandwich på hjemrejsen.
Rejser du med fly, kan du med fordel finde den bedste rute med offentlig transport via Rejseplanen. Efter din rejse vil du få udbetalt et beløb på din NemKonto, svarende til prisen for transport til og fra Københavns Lufthavn med Rejsekort.
Er du visiteret til siddende patienttransport af en sundhedsfaglig medarbejder, f.eks. din læge, kan du blive kørt til og fra lufthavnene.
Du skal have disse oplysninger klar, inden du bestiller din rejse
- MitID
- Telefonnummer
- Hvilket hospital og hvilken afdeling/afsnitsnummer du skal til
- Din mødedato
- Hvilken rejseform du vil benytte