Du kan køre i egen bil eller vælge offentlig transport
Når du selv arrangerer din patientrejse for eksempel med egen bil, kan du søge om et transporttilskud.
Du kan søge om transporttilskud, når du har foretaget din rejse.
- Start din ansøgning her
- Log ind med MitID
- Udfyld og send formularen
- Hvis din ansøgning godkendes vil du normalt modtage beløbet på din NEM-konto indenfor 3 uger.
Tilskuddet er beregnet efter billigste rejsemåde med DSB, og taksten er kr. 159 hver vej (kr. 111 for pensionister). Børn fra 12-15 år afregnes kr. 79 pr. vej og børn fra 0-11 år rejser gratis, og er derfor ikke berettiget et tilskud.
Du kan også søge om tilskuddet ved at udfylde en formular i receptionen på Bornholms Hospital.
Hvis du søger om transporttilskud til en patient under 18 år, skal du logge ind med dit eget MitID og herefter udfylde patientens oplysninger i formularen. Du er velkommen til at skrive eventuelle kommentarer i feltet på sidste side.
Bilag
Da transporttilskud er et fast beløb, skal du ikke vedhæfte billetter til ansøgningen. Hvis din aftale foregår på et privathospital eller et hospital udenfor Region Hovedstaden, vil det være en fordel, at du sender dokumentation for fremmøde til os samtidig med din ansøgning. Du kan se vores kontaktoplysninger her
Udbetaling
Sagsbehandlingstiden på ansøgning om transporttilskud er ca. 14 dage, og du vil normalt have beløbet på din konto indenfor 3 uger.