Kort om operationen

Du er blevet opereret for et brud i hoften, også kaldet et hoftenært brud. Formålet er at holde bruddet sammen på en måde, som tåler, at du går på benet, mens det heler. Bevægelse fremmer helingen af knoglerne og funktionen af dit hjerte og dine lunger. Det er vigtigt for helingen, at du kommer ud af sengen og bruger benet.

Det er individuelt, hvor længe man skal være på hospitalet i forbindelse med operationen.

Du kan forvente at have smerter, mens bruddet heler. Helingen tager typisk 3-4 måneder. Dit normale aktivitetsniveau og genoptræningen kan have betydning for, hvor godt gående du bliver efter operationen. Din alder kan også have betydning. Du får måske brug for et gangredskab efter bruddet, hvis du ikke allerede har et i forvejen.

På hospitalet

Forberedelser inden operationen

Inden operationen har vi gjort dig klar ved at:

• måle dit blodtryk og din puls
• tage blodprøver og eventuelt et hjertekardiogram (EKG)
• lægge en lokalbedøvende blokade
• lægge et drop i en blodåre til væske
• tage røntgenbilleder af din hofte
• give dig blodfortyndende medicin
• sikre, at du faster.

Operationen

Lægen har valgt den type operation, der er bedst for dig ud fra bruddets placering og dit normale aktivitetsniveau. Under operationen har du fået antibiotika for at forebygge infektioner. Såret er lukket med klips eller tråd.

Du får taget et røntgenbillede

Vi tager et røntgenbillede for at se, om alt er, som det skal være.

Opvågning efter operationen

Når operationen er færdig, kører vi dig til opvågningsstuen, hvor du vågner fra bedøvelsen. På opvågningsstuen er du tilsluttet udstyr, som fx måler hjerterytme, blodtryk og temperatur. De fleste er trætte og har brug for hvile, men du må gerne få korte besøg.

Lægen fortæller dig om operationen

Efter operationen kommer lægen og fortæller dig, hvordan det er gået. Du får også udleveret en beskrivelse af operationen, hvor der står, hvis der er noget, du skal være særligt opmærksom på.

Du får blodfortyndende medicin

Vi giver dig blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper, indtil du er kommet godt i gang efter operationen.

Du må gerne have dit eget tøj på

Du må gerne have dit eget tøj på, mens du er på hospitalet, hvis du foretrækker det. Vi anbefaler løstsiddende tøj og sko, som sidder godt fast på foden. Vi har dog ikke mulighed for at vaske dit eget tøj, men vi kan tilbyde dig rent hospitalstøj.

Sig til, hvis du har ondt

De fleste har ondt efter operationen. Fortæl os, hvis du har ondt eller er utilpas, så vi kan hjælpe dig. Det er vigtigt, at du er behandlet for smerter, så du kan trække vejret dybt, hoste og komme ud af sengen. Det er vigtigt for din genoptræning, at du får den rette mængde smertestillende medicin.

Medicinen kan give forstoppelse

Noget smertestillende medicin kan give forstoppelse. Du kan hjælpe maven i gang ved at bevæge dig så meget som muligt, drikke vand og spise mad med mange fibre. Du får medicin, som virker mod forstoppelse. Du kan også købe medicinen i håndkøb på apoteket.

Du skal genoptræne hver dag

Vi ved, at bruddet heler bedre, og at du lettere genvinder de funktioner, du havde inden bruddet, ved at genoptræne, selvom du er træt og har ondt. Samme dag som du er blevet opereret eller senest dagen efter, skal du i gang med at bevæge dig, så du undgår fx liggesår og lungebetændelse. Vi hjælper dig med at komme ud af sengen og viser dig nogle øvelser, som du selv skal lave, mens du er på hospitalet.

Din genoptræning handler også om, hvordan du klarer at vaske dig, tage tøj af og på, sidde oppe til måltiderne og gå frem og tilbage til toilettet. Det er som regel nødvendigt med krykker eller et andet gangredskab.

Du får D-vitamin og kalk

For at styrke knoglerne får du tilbudt D-vitamin og kalk, mens du er på hospitalet.

Du kan udvikle delirium

Man ved ikke med sikkerhed, hvad der sker i hjernen, når man udvikler delirium. Det kan ske for alle, men hvis du er over 65 år, er du i større risiko. Symptomerne, som du eller dine pårørende bør være opmærksomme på, er:

• Du ser eller hører noget, som andre ikke ser eller hører.
• Du sover dårligt.
• Du ændrer dig og bliver fx mere irritabel og vred.
• Du føler dig deprimeret.
• Du har svært ved at huske.

Hvis du eller dine pårørende er i tvivl om noget eller ønsker mere information om delirium, skal I endelig spørge os, så vi kan hjælpe jer bedst muligt.

Vi vurderer, om du skal undersøges for knogleskørhed

Hvis vi vurderer, at bruddet kan skyldes knogleskørhed, bliver du henvist til udredning hos din egen læge. Du får taget en blodprøve, som viser, om du er i risiko for knogleskørhed. Knogleskørhed er let at behandle, hvilket nedsætter risikoen for flere knoglebrud.

Vi taler med dig om udskrivelsen

Vi taler med dig og dine pårørende om, hvordan din hverdag vil være, når du er hjemme igen. Du får en elektronisk recept, hvis der er medicin, du skal købe på apoteket.

Hvis vi sammen med dig og dine pårørende vurderer, at du får brug for hjælp i hjemmet efter udskrivelsen, kontakter vi kommunen. Kommunen vil vurdere, hvilken hjælp, du har brug for.

Risiko ved operationen

Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer undervejs og bagefter. Hvis der er forhold, der gør, at du er udsat for en særlig risiko, taler vi med dig om det.

• Betændelse i såret: Der kan gå betændelse i såret. Hvis det sker, behandler vi det.
• Forskellig benlængde: Efter tre til fire uger kan man se, om det ene ben bliver kortere end det andet. Hvis det sker, kan du få brug for en højere sål. Tal med din egen læge om det.
• Forstyrrelse af iskiasnerven: Din iskiasnerve i lænden kan blive forstyrret. Det kan medføre, at du ikke kan bøje foden opad. Det kaldes også dropfod. I de fleste tilfælde går det over af sig selv.
• Blodpropper: Der kan dannes blodpropper i benene. Vi giver dig derfor forebyggende blodfortyndende medicin, mens du er indlagt.
• Nedsat blodforsyning: Blodforsyningen til lårbenets ledhoved kan blive nedsat, hvis bruddet er på selve lårbenshalsen, og du er opereret med søm eller skruer. Symptomerne er tiltagende smerter, og de opstår oftest 3-6 måneder efter operationen. Hvis det sker, udskifter vi ledhovedet med et kunstigt led af metal ved en ny operation.

Hjemme igen

I det følgende kan du se, hvad du skal være opmærksom på, når du er hjemme igen.

Ubehag eller smerter

Kontakt din egen læge, hvis dine smerter pludselig forværres

Du skal forvente at have ondt i din hofte i 3-12 måneder efter operationen. Du skal dog ringe til din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid, hvis dine smerter i hoften pludselig forværres.

Vær opmærksom på betændelse

Det er normalt at være hævet og have ondt omkring såret. Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå betændelse i såret, og symptomerne blandt andet kan være øget hævelse og forværring af smerterne. Hvis du får betændelse i såret, skal det behandles. Du skal kontakte os, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer:

• Øget rødme.
• Øget hævelse.
• Øget ømhed.
• Øget varme omkring såret.
• Gullig væske fra såret.
• Såret åbner sig.
• Feber over 38 grader.

Tag smertestillende medicin, så længe du har ondt

Du skal tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Den smertestillende medicin er en del af behandlingen. Du skal følge de anvisninger, du fik, da du blev udskrevet fra hospitalet.

Pleje og hygiejne

Skift plasteret efter 14 dage

Du må gerne lade plasteret sidde i 14 dage, før du skifter det, medmindre det bliver vådt. Du skal skifte det med det samme, hvis der er gennemsivning med blod eller væske fra såret, eller hvis kanten på plasteret løsner sig.
Hvis det bløder, så læg noget tungt på såret i cirka 30 minutter, hvis muligt. Kontakt os, hvis der fortsat er gennemsivning eller tegn på betændelse.

Spis kost med mange kalorier, proteiner og vitaminer

Vi anbefaler, at du spiser mad, som indeholder mange kalorier, proteiner og vitaminer. Hvis du taber vægt, vil det især være din muskelstyrke, der forsvinder, og så har du større risiko for at falde igen.

Der er mange proteiner i fx kød, mælkeprodukter, fisk, ost, ærter, linser og bønner. Nogle af dine måltider kan også være proteindrikke fra supermarkeder eller apoteket, hvis din appetit ikke er så stor. Det er godt at spise flere små måltider i løbet af dagen.

Du kan gøre din kost rigere på kalorier ved at:

• vælge sødmælk frem for skummetmælk
• komme flødeskum i varm kakao
• blande fløde i drikkeyoghurt, kærnemælk eller supper
• komme smør eller fløde i kartoffelmos
• komme rigeligt med smør på brødet.

Drik rigeligt væske

Vi anbefaler, at du drikker 2 liter væske om dagen. Hvis du altid har friskt vand eller mælk i køleskabet, er det nemmere at holde øje med, hvor meget du drikker. Hvis du får for lidt at drikke, kan du blive svimmel og utilpas og dermed risikere at falde.

Hjælp din krop med at komme sig

Efter din operation har bevægelse, kost, rygning og alkohol stor betydning for, hvor hurtigt du får kræfterne tilbage, og hvor godt dit sår heler. Læs om, hvordan du kommer dig bedst muligt på www.nordsjaellandshospital.dk/patientguiden. Søg på ’livsstil’.

Bevægelse og hvile

Brug eventuelt en hoftebeskytter

Der findes forskellige typer af hoftebeskyttere, som du kan bære under dit almindelige tøj. Hoftebeskytteren skåner din hofte mod belastning på knoglerne, hvis du falder. Du kan købe en hoftebeskytter på apoteket.

Brug en gribetang eller få hjælp til at tage bukser på

Du kan bruge en gribetang eller få en pårørende til at hjælpe dig med at tage underbukser og bukser på. Tag først bukser på det opererede ben. Brug eventuelt bukser med elastik i.

Praktiske forhold

Vent med at køre bil

Du skal regne med, at du kan begynde at køre bil igen, når du kan bruge benet normalt, og det er forsvarligt, at du færdes i trafikken. Det vil sige, når du kan flytte fødderne mellem bilens pedaler på forsvarlig vis. Du må ikke køre bil , hvis du tager stærk smertestillende medicin.

Få fjernet klips eller tråd

Du skal have fjernet klipsene eller trådene, der holder såret sammen, 2-3 uger efter operationen. Det sker hos din egen læge eller med hjælp fra hjemmesygeplejersken.

Tal med din egen læge om din medicin

Vi anbefaler, at du taler med din egen læge om din vanlige medicin. Hvis du fx er i behandling med medicin, der sænker dit blodtryk, kan der være behov for at justere din dosis. Medicin mod forhøjet blodtryk kan gøre dig svimmel, så du risikerer at falde igen. Du bør også undgå sløvende medicin.

Vær opmærksom på, at du ikke må justere i din medicin uden at have talt med din egen læge først.

Forebyg fald og brud

Hvis du indretter dit hjem fornuftigt og tager nogle forholdsregler, kan du forebygge fald og brud:

• Undgå løse ledninger på gulvet.
• Sørg for rigeligt lys i dit hjem.
• Undgå tæpper, som ikke sidder fast til gulvet.
• Fjern dørtrin.
• Brug fodtøj, der sidder fast på foden og ikke har glatte såler. Brug altid et langt skohorn, når du skal have sko på.
• Sørg for, at din seng og stole er lette at komme op og ned fra. Brug eventuelt stole med armlæn, som du kan støtte dig til, når du rejser og sætter dig.
• Overvej, om du har brug for støttehåndtag ved toilettet og i badet.
• Få en ekstra telefon ved sengen.

Det er en god idé, hvis dine pårørende kan hjælpe dig med at skabe plads i dit hjem, så du kan komme rundt med et gangredskab. Hvis I ikke har mulighed for det, kan du eventuelt få hjælp til at indrette dit hjem hos din kommune

Aflevér hjælpemidler efter brug

Når du ikke længere har brug for de midlertidige hjælpemidler, som du har lånt, skal du returnere dem til det hospital, hvor du fik dem udleveret.

Kontakt dit forsikringsselskab

Hvis din skade skyldes en ulykke, og du har en ulykkesforsikring, bør du anmelde skaden hurtigst muligt til dit forsikringsselskab.

Det er også en god idé at kontakte forsikringsselskabet, hvis du skal ud at rejse de første 2-3 måneder efter operationen, da der kan være særlige retningslinjer, du skal følge.

Værd at vide

Se din journal og prøvesvar

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet se en oversigt over dit forløb, kommende aftaler og prøvesvar.

I sundhedsjournalen på www.sundhed.dk har du adgang til alle de sundhedsdata, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit MitID.

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb på hospitalet til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Få mere viden

Få mere viden

Du kan få mere viden om sygdom og behandling på www.patienthåndbogen.dk.