Gå til hovedindhold

Lymfedrænage - instruktion i selvdrænage af hoved og hals

Vejledning til patienter med lymfødem, som er blevet instrueret i selvdrænage af ansigt og hals af lymfødemterapeuten.

Instruktion i selvdrænage af hoved og hals

Lymfedrænage skal ses som et supplement til de øvrige tiltag, hvor brug af kompression kan være en vigtig komponent ift. at lindre dit lymfødem. 
Generelt er det vigtigt, at du er fysisk aktivitet, og det anbefales, at du dyrker regelmæssig motion.

Det anbefales, at selvdrænage udføres efter individuel instruktion og vejledning
Effekten af selvdrænage kan variere afhængig af graden af dit lymfødem.

Selvdrænage

Lymfedrænage er en blid form for massage, som formodes at stimulere 
lymfesystemet til at arbejde mere.

Når du selv skal udføre drænage, skal du benytte en teknik kaldet stående cirkler. Teknikken bruges i forskellige øvelser vist på de følgende sider.

Det anbefales at udføre selvdrænage dagligt.

Stående cirkler

Fingerspidser lægges på huden. Med et fast tryk udføres rolige cirkelbevægelser, hvor du skubber lymfevæsken i den retning, der ønskes. 
Fingrene bliver på samme sted. Husk den rolige rytme.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup
Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

Har du problemer med nakken, så spring de første øvelser over og gå til øvelse 3.

1. Skulderrul

Rul med skuldrende 8 gange hver vej.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

2. Vip hovedet

Vip hovedet bagover og træk samtidigt vejret langsomt ind.

Vip hovedet fremover og pust samtidig langsomt ud.

Gentag 8 gange.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

3. Drej hovedet

Drej hovedet til siden og træk samtidig vejret langsomt ind.

Drej hovedet mod midten og pust samtidig langsomt ud.

Gentag 8 gange til hver side.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

4. Hals

Udfør 8 stående cirkler over kravebenene med et let tryk. Se
illustrationen til venstre.

Udfør derefter 8 stående cirkler på hver side af halsen med trykretningen
bagud og ned. Se illustrationen til højre.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

5. Armhule

Udfør 8 stående cirkler med et let tryk i den ene armhule. Udfør på samme måde i den modsatte armhule.

Derefter stryges 8 gange med flad hånd fra halsen og ned mod samme armhule. Udfør på samme måde på modsatte side.

Illustration af øvelsen
Illustration: Ole Bidstrup

6. Ører

Med gaffelgreb ved begge ører, udføres 8 stående cirkler med trykretning mod nakken.

Illustration af øvelsen
Illustration: Ole Bidstrup

7. Nakken

Udfør 8 stående cirkler i nakken, der hvor musklerne hæfter på kraniet, med trykretning mod midten og ned.

Illustration af øvelsen
Illustration: Ole Bidstrup

8. Under hagen

Placer fingrene under hagen og udfør stående cirkler lands kæbekanten fra hage til øre. Udfør 8 stående cirkler for hvert punkt med trykretning mod ørerne, så hele kæbekanten arbejdes igennem.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

9. På hagen/under munden

Udfør 8 stående cirkler over kæbekanten med trykretning mod ørerne. Udfør efter samme princip som ved øvelse 8.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

10. Mellem næse og mund

Placer fingrene i området mellem næse og mund og udfør 8 stående cirkler med trykretning mod ørerne. Udfør efter sammen princip som ved øvelse 8 og 9.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

11. Næseryg og kindben

Udfør 8 stående cirkler over kindbenene med trykretning mod ørerne. 

Obs! Hvis du har hævelse højere oppe i ansigtet, udfør da stående cirkler over øjne og pande med trykretning mod ørerne.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup

12. Afslut med strygninger

Stryg med begge hænder fra hagen over ørerne mod nakken.

Gentag 8 gange.

Illustration af øvelse
Illustration: Ole Bidstrup
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden