Operationen
Operationen foregår i blodtomhed, hvilket betyder, at vi sætter en stram manchet på din overarm, som forhindrer, at dit blod kan løbe ned til hånden. På den måde kan vi operere, uden at det bløder.
Vi sætter et klæde op, så du ikke kan se selve operationen.
Når bedøvelsen virker, laver lægen et snit fra hånden ud til fingrene og fjerner det syge bindevæv over fingrenes sener.
Såret lukkes med tråd. Til sidst giver vi dig en stor forbinding på hånden.