Kort om undersøgelsen
Urinprøven benyttes til at udelukke eller bekræfte infektion.
Sådan gør du
Du skal opsamle din urin i det urinprøvesæt, som du har fået udleveret.
Hvis du ikke har fået et urinprøvesæt, kan du hente et i Prøvetagningen, Bornholms Hospital, Opgang C eller på nærmeste apotek.
Når du opsamler urin er det vigtigt at det enten er morgenurin eller urin, der har stået mindst 3 timer i blæren.
Du må ikke berøre opsamlingsbægerets inderside.
- Før vandladning skal du foretage grundig afvaskning af urinrørets udmunding med en fugtighedsserviet (kvinder skal holde skamlæberne adskilt og mænd skal trække forhuden tilbage)
- Du skal tisse i toilettet til ca. halvtømt blære, hvorefter du holder opsamlingsbægeret ind i urinstrålen og urinen (midt strålen) opsamles til bægeret er 2/3 fyldt.
- Herefter tisser du den resterende urin i toilettet.
Opsaml urinen i det udleverede prøvesæt (følg vejledningen, som følger med sættet)
Hold urinprøven kølig
Opbevar urinprøven i køleskab indtil du afleverer det. Den må højst opbevares ved stuetemperatur i en time.
Hvis du tager medicin
Hvis du er i behandling med antibiotika eller har været det indtil 24 timer før opsamling af urinprøven, skal du oplyse det ovenfor.
Udfyld felterne
Udfyld nedenstående og aflevér denne side sammen med urinprøven.
Dit CPR-nummer: __________________________________________
Dit navn: ___________________________________________________
Dato:_____________________________
Tidspunkt :_______________________
Hvis du er i behandling med antibiotika, skriv navnet på din antibiotkamedicin:
________________________________________________________________________________
Svar på undersøgelsen
Din urin undersøges i laboratoriet og svaret på undersøgelsen sender vi til den henvisende læge. Du kan forvente at få svar på undersøgelsen i løbet af et par dage hos den henvisende læge. Ved specielle prøver kan det vare lidt længere.