Undersøgelse for diabetes

Test af bugspytkirtlens evne til at producere insulin

Kort om behandlingen

Formålet med undersøgelsen, som kaldes en glukagontest, er at vurdere din bugspytkirtels evne til at fremstille hormonet insulin. Glukagontesten kan afklare, hvilken type diabetes du har og hvor meget insulin du producerer.

Vigtig forberedelse

Du skal være fastende fra kl. 22 om aftenen før undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må spise fra kl. 22. Du må gerne drikke vand. 
Du må ikke ryge eller tygge tyggegummi 2 timer før undersøgelsen. 
Hvis du tager insulin, skal du nøjes med at tage ½ dosis til natten, dagen inden undersøgelsen. Det skal du, fordi for meget insulin, kan sløre resultatet af glukagontesten.
Du skal vente med at tage din morgenmedicin til undersøgelsen er overstået.

Sådan foregår undersøgelsen

Undersøgelsen foretages af en sygeplejerske og en bioanalytiker. 
Du får taget en blodprøve før og 6 minutter efter indsprøjtning af glukagon i blodet. Glukagon er et hormon, der frigøres sukkerdepoterne i leveren og får blodsukkeret til at stige.  Forskellen i blodprøverne viser, hvor meget insulin, din bugspytkirtel kan producere.

Det skal du være opmærksom på

Du kan blive lidt svimmel og få kvalme umiddelbart efter, at du får sprøjtet glukagon i blodet. Symptomerne bliver dog hurtigt bedre og det hjælper på symptomerne at ligge lidt ned under og efter undersøgelsen.
Vi får et svar på blodprøverne i løbet af 3 dage. Vi sender svaret til den læge, som har henvist dig til undersøgelsen. 

Redaktør