Udrensning af tarmen med udrensningsmiddel (pico_eft11)

Dette er en vejledning i hvordan du foretager en udrensning af tarmen før kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi)

Din forberedelse til undersøgelsen

Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen. For at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt, at tarmen er helt tom.  Det er en god idé at drikke så meget væske som muligt i ugen op til undersøgelsen.

Efter særlig aftale skal du udrense med Picoprep® eller et lignende udrensningsmiddel.

7 dage før undersøgelsen

  • Du må ikke spise jerntabletter.

5 døgn før undersøgelsen

  • Du må ikke spise fiskeolie og jerntabletter, herunder vitaminer, eller naturmedicin/ kosttilskud med et højt indhold af jern. Hold pause med det, indtil undersøgelsen er ovre.
  • Spis kun ”kernefri” og fedtfattig kost.
  • Dvs. at du skal undlade at spise frø/kerner i frugt, grønt og brød.
  • Dvs. at du skal indtage mager kost, fx magert kød og pålæg (Max 10 g fedt pr. 100 g), mager fisk, fx ikke laks, makrel, sild og ål.
  • Du må ikke spise:
    • Brød, inkl. rugbrød, med frø og kerner, fx. hørfrø, sesam, birkes, solsikkekerner, rugkerner og nødder.
    • Kiwi, jordbær, hindbær, figner, vindruer, citrusfrugt og tomater, hvor der er kerner.
  • Du må godt spise:
    • Brød, inkl. rugbrød, uden frø og kerner eller hvor disse er formalet til mel.
    • Fedtfattigt kød, fisk og pålæg.
    • Pasta, ris og grønsager.

2 døgn før undersøgelsen

  • Du må ikke indtage mælkeprodukter.
  • Drik gerne så meget væske som muligt. 

Dagen før undersøgelsen

Dagen før undersøgelsen skal du følge nedenstående kostanbefaling:

Morgenmad:

  • Kaffe eller te uden mælk, men gerne med sukker.
  • Hvidt brød, fx flutes eller toast, gerne ristet. Evt. med margarine, honning eller frugtgelé.
  • Kogt eller pocheret æg.

Frokost (skal spises senest kl. 14.00):

  • Kogt eller ovnbagt, hvid fisk eller kylling.
  • Kogte eller bagte kartofler uden skræl, hvide ris, nudler eller pasta.
  • Hvidt brød , fx. flutes eller toast, gerne ristet.

Herefter må du kun indtage klare væsker; vand, alkoholfri væsker, saftevand, juice uden frugtkød, sodavand, kaffe, te og bouillon.

Aftensmad (skal spises senest kl. 18.00):

  • Til aftensmad må du spise klar suppe eller bouillon uden fyld

Udrensning

Nu skal du bruge det udrensningsmiddel, du har fået anvist.

Dagen før undersøgelsen (kl. 19.00)

Kl. 19.00, dagen før undersøgelsen, skal du tage det første brev med udrensningmiddel, (Picoprep® eller et lignende præparat). 

Sådan gør du:

  • Tag et glas med 1½ dl. Koldt vand.
  • Hæld pulveret fra et brev udrensningmiddel i glasset.
  • Rør blandingen i 2-3 minutter. Når det ikke bruser længere, er blandingen færdig. 
  • Drik blandingen. Gerne inden for 15. minutter.
  • Drik minimum 1½ liter klar væske i løbet af de næste 4-6 timer.

Medicinen begynder at virke 1-3 timer efter, du har taget den. Sørg for at være i nærheden af et toilet. 

På undersøgelsesdagen (4 timer før)

4 timer før undersøgelsen, skal du tage det andet brev med udrensningsmiddel, (Picoprep® eller et lignende præparat).

Sådan gør du:

  • Tag et glas med 1½ dl koldt vand
  • Hæld pulveret fra et brev udreningsmiddel i glasset.
  • Rør blandingen i 2-3 minutter. Når det ikke bruser længere, er blandingen færdig. 
  • Drik blandingen. Gerne inden for 15. minutter
  • Drik minimum 1½ liter klar væske i løbet af de næste 2-4 timer.

Du må intet spise fra kl. 18.00 dagen før undersøgelsen, dette gælder også tyggegummi og bolcher. Du må drikke klare væsker eller ryge indtil 2 timer før undersøgelsen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sekretariatet for Tarmkræftscreening på

Telefon 38 67 17 17
Hverdage kl. 8.15 - 15.00, fredag kl. 8.15 – 12.00.

Du kan også sende en e-mail til TKS@regionh.dk 

Redaktør