Undersøgelsen
Vi udleverer ørepropper eller høreværn, da skanneren støjer en del, når vi tager billeder. Vi hjælper dig til rette på det leje, som kører dig på plads i MR-skanneren.
Inden skanningen får du medicin, der får dine tarme til at slappe af. Vi giver dig medicinen som en indsprøjtning. Under skanningen får du også kontraststof i blodåren.
Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne bliver skarpe. Du er alene i rummet, mens du bliver skannet, men vi kan se dig hele tiden og tale med dig undervejs.
Selve skanningen varer cirka 1 time.