Følg en særlig diæt
Sørg for at drikke rigeligt til alle måltiderne. Du må ikke drikke mælkeprodukter, men fx vand, saft, sodavand, juice uden frugtkød eller mælkefri proteindrikke.
Morgenmaden må kun bestå af:
- kogt eller pocheret æg
- hvidt brød (fx toast) med skrabet smør eller margarine
- kaffe eller te uden mælk.
Frokosten skal spises senest kl. 12.00 og må kun bestå af:
- kogt eller grillet hvid fisk eller kyllingekød
- hvide ris, hvid pasta eller kogte kartofler uden skind
- hvidt brød.
Efter frokost må du kun indtage klare væsker, som kan være vand, saftevand, sodavand, juice uden frugtkød og klar bouillon uden fyld.
Aftensmaden skal spises senest klokken 19.00 og må kun bestå af:
- klar suppe eller bouillon uden fyld.