At stå over for døden er altid svært, især hvis det er et nærtstående familiemedlem eller en god ven, man har mistet. Dobbelt svært bliver det, fordi man samtidig skal tage stilling til en lang række situationer, som dødsfaldet bringer med sig. Med denne information håber vi at kunne hjælpe jer lidt på vej

Regler ved dødsfald

Dødsfald skal indberettes inden 48 timer til Kirkekontoret i det sogn, afdøde boede i – også selvom afdøde ikke var medlem af Folkekirken. Bisættelsen/begravelsen skal som hovedregel foregå senest 8 dage efter dødsfaldet. Der kan dog gives dispensation efter aftale med bedemanden

Mange mennesker vil gerne have meget af det praktiske omkring bisættelsen/begravelsen på plads så hurtigt som muligt efter dødsfaldet, men det er også værd at huske, at der er tid nok til at tage de rigtige beslutninger.

Afsked med den afdøde

Umiddelbart efter døden er indtrådt, undersøger en læge den afdøde for at konstatere sikre dødstegn og for senere at udfærdige en dødsattest. Den afdøde bliver på afdelingen, hvis det er praktisk muligt, indtil de pårørende, der ønsker det, har taget afsked med den afdøde.

Når de pårørende har taget afsked, bliver afdøde kørt til hospitalets 6-timers rum og derefter til kapellet. Her ligger den afdøde, indtil bisættelsen/begravelsen finder sted. Efter at afdøde er kørt i kapellet, er det stadig muligt at tage afsked endnu engang med den afdøde. Dette skal I blot arrangere med bedemanden.  Alle – uanset trosretning – må benytte kapellet til at tage afsked med den afdøde.

Den afdødes tøj og værdigenstande

Personalet må kun udlevere afdødes personlige ejendele, (sko, taske, tøj, toiletsager m.v.) som ikke har økonomisk værdi, til nærmeste pårørende. 

Værdigenstande som dankort, penge, ur, nøgler og smykker afleverer personalet i en forseglet kuvert til Informationen, hvor de opbevares, indtil boet er behandlet i Skifteretten. Herefter kan arvingerne få udleveret værdigenstandene ved fuldmagt.

Obduktion

Hvis der er særlige omstændigheder i forbindelse med dødsfaldet, hvor f.eks. politiet har været involveret, og som kræver nærmere undersøgelser af afdøde, vil du blive orienteret af en læge eller af politiet.

Hvis I gerne vil tale med en læge

Det er meget almindeligt, at der melder sig spørgsmål om den lægelige behandling af den afdøde eller om dødsfaldet. Spørgsmålene kan dukke op lige efter dødsfaldet eller senere. I er altid velkomne til at kontakte den afdeling, hvor den afdøde lå, og drøfte disse spørgsmål med en læge eller med plejepersonalet på afdelingen.

Begravelse/bisættelse er for de levende

Begravelse /bisættelse holdes for de efterlevendes skyld. Derfor er det en udbredt misforståelse, at begravelsen eller bisættelsen nødvendigvis skal foregå så hurtigt som muligt. Tværtimod er det vigtigt at have den nødvendige tid og ro til at sige farvel til den afdøde og at tage afsked på en måde, der svarer til vedkommendes ønsker, men også sådan at det føles rigtigt for dig. Det har betydning for, hvordan du kommer gennem sorgen og videre i livet. Det vigtige er at lade begravelsen/bisættelsen være et rum for de tanker og følelser, der fylder de pårørende.

Skal børn og unge deltage?

Et ofte stillet spørgsmål: ”Skal børn og unge deltage i afskeden med den afdøde?”  Mange voksne tror, at de skåner børn og unge ved at holde dem væk fra begravelsen eller bisættelsen. Faktisk viser det sig, at det er vigtigt at inddrage børn og unge og at selve begravelsen/bisættelsen er det sted, hvor især ungdommen møder døden på en helt anden naturlig måde end i film og via computerspil. Det er også vigtigt at huske, at der er voksne til stede, som kan støtte barnet eller den unge før, under og efter begravelsen/bisættelsen.

Begravelse eller bisættelse

Alle har ret til at blive begravet, uanset medlemskab af trossamfund.

Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, at ved en begravelse sættes kisten med afdøde i et gravsted i forbindelse med en højtidelighed. Ved en bisættelse brændes kisten med den døde i et krematorium efter højtideligheden. Asken fra brændingen samles i en urne, der nedsættes på et gravsted eller i visse tilfælde kan asken spredes over åbent hav. Dette kræver dog, at afdøde selv har ønsket det, eller at 2 familiemedlemmer eller venner skriver under på, at det var afdødes vilje.

Du kan selv træffe aftaler vedrørende begravelsen eller bisættelsen, men det nemmeste for dig er at henvende dig til et begravelsesfirma. Du kan finde telefonnumre på internettet under ”Begravelsesforretning” eller i telefonbogen. Bedemanden kan sørge for anmeldelser til bl.a. Skifteret og Folkeregister.

Hos bedemanden kan du eksempelvis også få en kortfattet skriftlig vejledning om de praktiske og juridiske forhold omkring dødsfald, begravelse og boskifte.

Som nævnt skal alle dødsfald anmeldes til kirkekontoret i den afdødes bopælssogn– uanset hvilket trossamfund afdøde tilhørte. Dette gælder også, hvis afdøde ikke havde tilknytning til et trossamfund.

Hvad skal der tages stilling til?

Det er nødvendigt at tage stilling til en række spørgsmål i forbindelse med dødsfaldet.

• Hvilket tøj skal afdøde have på?
• Skal afdøde kremeres (brændes) eller begraves?
• Hvilken slags kiste/urne skal I vælge?
• Skal afdøde have noget med i kisten? Breve, blom-ster, børnetegninger, vielsesring eller andet?
• Skal familien være med, når kisten lukkes i kapellet?
• Skal familien følge efter rustvognen til kirke/ kapel?
• Hvordan skal højtideligheden være? Salmer/ sange? Musik? Kistepynt? Blomster? Levende lys?
• Hvor og hvornår skal højtideligheden foregå? Tid? Sted? Kirke? Kapel?
• Hvem skal stå for højtideligheden? Præst? Bede-mand? Familien?
• Hvem skal med til højtideligheden?
• Ved begravelse: hvem skal bære kisten ud?
• Ved bisættelse: skal kisten blive stående/bæres ud ? Af hvem?
• Skal der være en sammenkomst efter højtidelighe-den? Hvem skal med?
• Skal der en annonce i avisen? Hvilke medier skal det være i? Hvad skal der stå i teksten?
• Skal der indrykkes en ”Tak for opmærksomheden” annonce efter begravelsen/bisættelsen?
• Skal der være et gravsted? På hvilken kirkegård?
• Skal der være en gravsten? Mindesten? Mindeplade? Tekst på den?
• Hvis I vælger bisættelse – skal familie/venner være med, når urnen sættes i jorden?

Skifteretten

Skifteretten er den retsinstans, der tager sig af administrationen af den afdødes bo. Kirkekontoret underretter Skifteretten om dødsfaldet, og ca 2-4 uger efter dødsfaldet bliver den afdødes nærmeste pårørende indkaldt til et møde, hvor der skal tages stilling til, hvordan boet skal behandles. Der findes en Skifteret i hver retskreds i Danmark.

Sorg

Vores liv forandres, når en af vores nærmeste dør. Ofte reagerer vi på dødfaldet med en slags chok. Mange oplever en følelse af uvirkelighed eller at stå uden for sig selv og være en slags tilskuer til sit eget liv. Det kan føles, som om tiden står stille og mange ting mister deres betydning. Nogle græder meget; andre kan være som forstenede. Sorgen har mange ansigter og mange måder at udtrykke sig på. Det er vigtigt at give sig selv lov til at være i nuet og være med de følelser, der er, uden at ”skulle tage sig sammen” eller at ”skulle være stærk”. Husk, sorg er ikke en sygdom. Det er en naturlig følelsesmæssig reaktion på at have mistet en kær person i sit liv.

Smerten og tabet kan fylde hele ens tilværelse. Det kan tage lang tid, før livet igen bliver tåleligt og livslysten vender tilbage.

Sorgen kan også give fysiske reaktioner. De mest almindelige er appetitløshed, søvnbesvær eller det modsatte: en overvældende træthed og et behov for at sove hele tiden. Hovedpine, hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed og fordøjelsesproblemer er heller ikke ualmindelige symptomer.

Om at søge hjælp

Sorgen kan tit blive hjemløs i en fortravlet verden. Sorgen bringer mange spørgsmål med sig. Familie og venner vil som regel gerne hjælpe dig; men det kan være svært for dem at vide, præcis hvordan de skal støtte dig. Derfor er det vigtigt, at du fortæller andre, hvordan du har det og hvad du gerne vil bede om hjælp til. Du ved bedst selv, hvilken slags hjælp du har brug for.

Bliver sorgen for svær at komme igennem alene, kan du søge professionel hjælp ved at henvende dig til din egen læge og eventuelt få en henvisning til en psykolog. Du kan også søge hjælp hos en præst, f.eks. den præst der stod for begravelsen/bisættelsen. Du er også meget velkommen til at ringe eller henvende dig på afdelingen på hospitalet, hvor afdøde lå og få en snak med en sygeplejerske eller læge. Der er også hjælp at hente i Hjemmeplejen, i patientforeninger eller i en sorggruppe.

Børn og sorg

Når et barn mister et nært familiemedlem, har det ekstra brug for en tæt og varm kontakt. Børn skal have lov til at vise deres følelser og stille spørgsmål. Mindre børn har ikke brug for lange samtaler. De snakker og græder lidt. De spørger, får svar og løber så ud for at lege igen. Vis barnet, at det er i orden både at være glad og at være ked af det.

Svar så ærligt og konkret som muligt, når barnet spørger om døden. Husk også, at børn accepterer, at voksne ikke ved alt.

Det er naturligt, at barnet deltager i bisættelsen eller begravelsen sammen med de andre efterladte. Forbered barnet godt. Fortæl nøjagtigt, hvad der skal foregå og hvorfor. Lad barnet være med til at vælge blomster, flette en krans eller lave en tegning, som kan lægges enten ned i kisten eller oven på kisten.

Under begravelsen/bisættelsen er det godt for barnet at have en voksen ved sin side, som det føler sig tryg ved.

Hvis du forbereder barnet godt, kan det være en god hjælp for barnet også at være med til at sige farvel til den afdøde, inden låget sættes på kisten i kapellet.

Det er vigtigt, at barnet bevarer mindet om den afdøde. Børn skal ikke bare glemme, det der er hændt. At tale om den afdøde og være sammen om minderne kan mildne smerten over tabet, både hos barnet og den voksne. Du kan hjælpe barnet ved at sige: ”Kan du huske…?” eller ”Det var det bedste hun vidste….,” så ved barnet, at det er tilladt at mindes den afdøde.

Når det er tid for barnet at tage hen i børnehaven eller i skolen, så inddrag pædagogen eller klasselæreren i det, der er hændt, så de kan tage imod barnet med omsorg og forståelse.

Vær opmærksom på barnets reaktioner i tiden efter dødsfaldet. Bliver barnet stille, holder op med at lege, skulker fra skole, isolerer sig eller reagerer barnet følelsesmæssigt anderledes end det plejer? Det kan være tegn på, at barnet går alene med svære følelser og tanker.

Søg hjælp hos barnets læge, andre familiemedlemmer, der kender barnet godt, tal med skolepsykologen eller en anden professionel.

Husk, det er de voksnes ansvar at fortælle barnets kammerater, hvad der er sket – og på en ordentlig måde. Større børn kan ofte selv være med til at bestemme, hvordan dette bedst kan gøres.