Test af binyrebarkfunktion (Synactentest)

Synactentest er en undersøgelse af binyrebarkens hormonproduktion

Kort om behandlingen

Formålet med undersøgelsen er, at vi gerne vil vurdere din produktion af Kortisol. Kortisol er et hormon, der bliver produceret i binyrebarken. Undersøgelsen kalder vi for en Synactentest.

Sådan foregår undersøgelsen

Du får anlagt et tyndt plastikkateter på din håndryg.
Vi tager først en blodprøve for at måle dit kortisolniveau.
Herefter får du sprøjtet Synacten ind gennem kateteret på hånden. Synacten er et hormon, der virker stimulerende på binyrebarken. Efter 30 minutter tager vi endnu en blodprøve for at måle dit kortisolniveau. Hele undersøgelsen tager ca. 1 time.


Normalt går der 14 dage, før vi har et svar på din undersøgelse. Vi sender svaret på undersøgelsen til den læge, som har henvist dig. Du skal kontakte den henvisende læge for at få svar på undersøgelsen.

Redaktør