Tarmslyng

Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet.

Kort om tarmslyng

I tyndtarmen er den hyppigste årsag sammenvoksninger eller strengdannelse mellem tarmene efter en tidligere operation. Andre årsager kan være afklemning af tarmen i et indeklemt brok, eller sjældnere tilstopning med en galdesten eller en ufordøjet fødebolle. I tyktarmen er de hyppigste årsager betændelse omkring udposninger (divertikler), cancer eller snoning (volvulus).

Tarmslyng er, uanset årsag, i mange tilfælde en livsfarlig tilstand, der oftest kræver akut operation.

Symptomer på Tarmslyng

Tarmslyng i tyndtarmen viser sig ved hurtig udvikling (timer) af kvalme, opkastninger og kolikagtige mavesmerter samt manglende afgang af luft og afføring via endetarmen. Uden behandling udspiles tarmen langsomt og kan til sidst revne med udvikling af bughindebetændelse.

Såfremt blodforsyningen til det afklemte stykke tarm er ophævet, udvikles der meget hurtigt koldbrand med perforation og bughindebetændelse. Denne viser sig ved konstante svære mavesmerter og dårlig almentilstand.

Tarmslyng i tyktarmen udvikles langsomt, evt. over adskillige døgn og viser sig ved ophævet passage af luft og afføring samt tiltagende udspiling af maven. Der kan være lette koliksmerter, men ofte er patienten forholdsvis smertefri og upåvirket. Den tiltagende udspiling kan uden behandling ende med perforation og bughindebetændelse.

Undersøgelser

Ved ankomsten får du taget blodprøver (væske - og elektrolytbalance), lagt drop i en blodåre i armen samt få nedlagt en tynd plastiksonde via næsen ned i mavesækken til aflastning af tarmen. Efter klinisk undersøgelse bliver der taget skanning af maven, evt. suppleret med kontrastindgift enten via endetarmen (tyktarms-tarmslyng) eller via sonden (tyndtarms-tarmslyng).

Herefter afgøres det, om du i første omgang kan observeres, eller om der skal foretages akut operation.

I tilfælde af observation skal du være fastende, og du må indstille dig på i en periode ikke at få smertestillende medicin, for at dette ikke skal sløre billedet og vanskeliggøre den videre bedømmelse. Du vil jævnligt blive tilset af de vagthavende læger.

Operation

I nogle tilfælde skal du overføres til et hospital i hovedstaden for at blive opereret for tarmslyng.

Tyndtarms-tarmslyng

Der lægges snit i maven, og årsagen til tarmslyng opsøges. Findes der sammenvoksninger, bliver disse løsnet; en streng, som afklemmer tarmen, bliver fjernet. Er årsagen et indeklemt brok, bliver dette opereret.

Såfremt den afklemte del af tarmen ikke har taget varig skade, foretages der ikke yderligere. Er der derimod lokaliseret koldbrand eller perforation, fjernes det syge stykke tarm. Herefter sys enderne i de fleste tilfælde atter sammen, men i tilfælde af udtalt bughindebetændelse er dette for risikabelt, hvorfor tarmen i stedet føres ud gennem bugvæggen (ileostomi). Der må så foretages en fornyet operation nogle måneder senere med lukning af ileostomien. Er årsagen en galdesten, som har boret sig vej fra galdeblæren til tyndtarmen, bliver galdestenen fjernet.

Tyktarms-tarmslyng

Såfremt årsagen er en svulst eller lokaliseret forsnævring på grund af betændelse omkring udposninger (divertikler), må det syge tarmstykke fjernes. Under operationen er det ikke altid muligt at afgøre, om det drejer sig om betændelse eller cancer, men behandlingen er den samme.

I enkelte tilfælde er det herefter muligt at sy tarmenderne sammen, men oftest indbærer dette for stor risiko for senere utæthed af sammensyningen og deraf følgende komplikationer med byld eller bughindebetændelse. Derfor føres den øverste ende af tyktarmen ud gennem bugvæggen som en kolostomi, medens den nederste blindlukkes. I de fleste tilfælde tilbydes en ny operation efter ca. tre måneder med lukning af kolostomien, så der atter kommer afføring via endetarmen.

En snoning af tyktarmen (volvulus) ses oftest på røntgenbilleder. Sidder snoningen i den nedre del af tarmen, kan tilstanden ofte behandles uden operation ved at føre en tyk sonde op forbi snoningen, hvorefter denne rettes ud. I nogle tilfælde er akut operation dog nødvendig som beskrevet ovenfor.

Efter operationen

Efter operationen bliver du kørt til Opvågning, hvor personalet blandt andet overvåger dit kredsløb og vejrtrækning og sørger for, at du bliver tilfredsstillende smertelindret.

Efter operationen vil du evt. være udstyret med:

Kateter i blæren: Det fjernes i løbet af få dage, lidt afhængig af operationstypen. Mandlige patienter vil ofte have fået kateteret indlagt gennem maveskindet direkte ind i blæren. Et sådant kateter bliver fjernet, når patienten atter kan lade vandet den normale vej.

Dræn: Et plastikrør, som bortleder blod og vævsvæske og oftest bliver fjernet i løbet af nogle dage.

Sonde i mavesækken: Anvendes kortvarigt til aflastning af mavesækken og tarmen. Den fjernes i reglen i løbet af få dage når der har været tarmfunktion.

Drop: Via en kanyle i en åre i armen tilføres nødvendig væske, indtil tarmen atter fungerer, så patienten selv kan drikke tilstrækkeligt. Evt. lægges et plastik-rør direkte ind i en større blodåre på halsen eller ved kravebenet. Heri kan der evt. også gives flydende næring med protein, kulhydrat og fedt, som midlertidigt erstatter fødeindtaget gennem munden.

Epiduralkateter: Gennem plastikslangen i ryggen gives morfin og evt. lokalbedøvelse i små doser. Denne smertebehandling er effektiv og kan lette normaliseringen af tarmens funktion.

I løbet af dagene efter operationen går maven atter i gang: først afgår der luft fra tarmåbningen (eller stomien), og senere afføring. I begyndelsen får du kun flydende kost med ernæring (protein), men i takt med at tarmfunktionen normaliseres, opfordres du til at øge indtagelsen gennem munden med gradvis overgang til fuldkost.

Allerede fra den første dag efter operationen vil du blive opfordret til fysisk aktivitet for at nedsætte risikoen for komplikationer. Operationen er ingen hindring for hurtig mobilisation.

Efter operationen er såret dækket af plaster, som fjernes dagen efter. Trådene fjernes oftest 10 dage efter operationen.

Udskrivelse

Udskrivelsen finder som regel sted efter fem til ti dage, afhængig af årsagen til tarmslyng, operationstypen, din tilstand og de hjemlige forhold. Efter anlæggelse af stomi bliver du først udskrevet, når du er fortrolig med poseskift.

Efter udskrivelsen

Kost

Du kan spise almindelig kost og behøver ikke at tage afføringsmidler. Et tilskud af kostfibre (f.eks. HUSK, som fås i håndkøb på apoteket) er velegnet til at regulere afføringen, som ofte er lidt uregelmæssig de første måneder efter operationen.

Evt. stomi

Du skal ikke selv betale udgifterne til stomiposer ved en midlertidig stomi.

Genoptagelse af arbejde og fysisk aktivitet

Du bør regne med en rekreationsperiode efter operationen, men opfordres til daglig aktivitet. Genoptagelse af arbejde afhænger af belastningsgraden. Lettere fysisk arbejde (kontor etc.) kan genoptages efter ca. to uger.

Har du hårdt legemligt arbejde (f.eks. jord/ beton-, fragt- eller flyttearbejde) bør du være sygemeldt i ca. fire til seks uger.

De første fire uger efter operationen må du ikke løfte mere end fem til otte kg (fyldt bærepose) i hver arm. Du må gerne straks cykle, svømme og løbe, men anstrengende sport bør vente seks uger.

kontrol

Der er Ingen kontrol efter operation for tyndtarms-tarmslyng, undtagen efter anlæggelse af stomi.

Efter operation for tyktarms-tarmslyng med anlæggelse af kolostomi foretages der kontrol efter cirka en måned. Der aftales kikkertundersøgelse af endetarmen cirka tre måneder efter for at sikre, at der er fri passage inden fornyet operation, hvor stomien nedlægges.

Kontakt egen læge eller akuttelefonen 1813

Skulle der opstå feber eller smerter efter udskrivelsen, bedes du venligst kontakte egen læge eller Akuttelefonen 1813, der som oftest vil henvise dig til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

Redaktør