Smertebehandling med rygkateter (epiduralkateter)

Kateteret er så tyndt, at det ikke kan mærkes, når man ligger på det. Via en lille pumpe, som er tilsluttet kateteret, får du bedøvelse i en mængde, der passer til dig.

Kort om smertebehandling med rygkateter

Du skal have smertebehandling gennem et rygkateter (epiduralkateter) i forbindelse med en operation eller behandling. Når du bliver smertebehandlet gennem et rygkateter, er der mindre risiko for forstoppelse.

Sådan foregår det

Sådan lægges kateteret

Du skal krumme ryggen, mens du enten sidder eller ligger på siden, når vi bedøver dig. Vi begynder med at lokalbedøve det område på din ryg, hvor kateteret skal være. Når lokalbedøvelsen virker, stikker lægen en nål ind i din ryg. Gennem nålen føres kateteret, som er en tynd plastikslange, ind til det sted, hvor smertenerverne sidder. Det kan føles ubehageligt i det øjeblik, hvor nålen og kateteret bliver ført ind i din ryg. Kateteret er så tyndt, at du ikke kan mærke, at du ligger på det.

Sådan behandles dine smerter

Via en lille pumpe, som er tilsluttet kateteret, får du bedøvelse i en mængde, der passer til dig. Målet er, at smerterne er så godt behandlet, at de ikke forhindrer dig i at hvile, hoste, trække vejret ubesværet og bevæge dig i sengen. Vi taler hver dag med dig om dine smerter ud fra en smerteskala og sørger for at justere smertekateteret efter dit behov.

Sig til, hvis du får hovedpine

Et rygkateter kan i sjældne tilfælde give hovedpine. Hovedpinen opstår oftest mellem ½-1 døgn efter at kateteret er lagt. Sig det til os, hvis du får hovedpine, så vi kan hjælpe dig.

Smertekateteret fjernes senest efter 3 dage

Smertebehandlingen kan bruges i op til 3 dage efter operationen. Herefter fjerner vi kateteret. Vi giver dig i stedet smertestillende behandling på anden vis, hvis du fortsat har brug for det.

Du kan få bivirkninger

Bivirkninger og komplikationer ved et smertekateter er forholdsvis sjældne og som regel ufarlige. Det kan være:

  • Let kvalme og svimmelhed: Nogle patienter oplever en let kvalme og svimmelhed. Begge dele som regel kun i starten af smertebehandlingen.
  • Kløe: Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
  • Vandladningsbesvær: I sjældne tilfælde kan man opleve problemer med at tisse, efter at man er kommet hjem. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis det sker for dig.
  • Nedsat kraft i benene: Enkelte patienter oplever, at benene er svagere i den tid, hvor de har smertekateteret i ryggen. Det forsvinder af sig selv, når kateteret fjernes. 
  • Blodansamling eller betændelse i ryggen: I ekstremt sjældne tilfælde kan man få en blodansamling eller betændelse i ryggen i forbindelse med et rygkateter. Det skal behandles meget hurtigt. Kontakt derfor straks Akuttelefonen 1813, hvis du pludselig får føleforstyrrelser i benene, pludselig får problemer med at lade vandet eller pludselig får stærke smerter, der hvor du er blevet stukket. Fortæl Akuttelefonen, at du har haft et rygkateter.

Hjemme igen

Rygkateteret kan give hovedpine

Udover de nævnte bivirkninger, kan rygkateteret også i sjældne tilfælde give hovedpine efter at du er kommet hjem. Hovedpinen opstår oftest mellem ½-1 døgn efter bedøvelsen. Hovedpinen:

  • sidder ofte i nakken
  • bliver værre, når man sidder op, og lindres, når man ligger ned
  • kan være ledsaget af susen for ørerne, dobbeltsyn, følsomhed overfor lys, svimmelhed, kvalme og opkast.

Hovedpinen behandles ved, at du ligger i sengen uden at have hovedet hævet. Du skal drikke rigeligt med væske, cirka 3 liter om dagen, som gerne må være enten cola eller kaffe, da indholdet af koffein virker smertelindrende. Du kan supplere med smertestillende medicin. Vi anbefaler paracetamol, som kan fås i håndkøb.

Kontakt os, hvis hovedpinen ikke forsvinder

Hovedpinen er helt ufarlig, men kan kræve behandling, da den ellers er længere tid om at forsvinde. Hvis hovedpinen ikke er væk efter cirka et døgn, selv om du har fulgt ovenstående råd, skal du kontakte os. Ring til receptionen på 38 67 00 00 og spørg efter den vagthavende anæstesilæge.

Få mere viden

Redaktør