Smertebehandling efter operationen (Smertepakke 1: Paracetamol og ibuprofen)

Smertebehandlingen består af paracetamol og ibuprofen.

Kort om behandlingen

Du skal have smertebehandling efter operationen i form af medicin med paracetamol og ibuprofen, som begge virker smertestillende. Paracetamol dæmper derudover eventuel feber, mens ibuprofen hjælper med til at dæmpe eventuel betændelse. Hvis du ikke har medicin derhjemme, får du med hjem til et par dage, når du bliver udskrevet.

Tabel 1: På dagen for din operation 
MedicinKl.Kl.Kl.
Paracetamol à 500 mg2 tabletter2 tabletter2 tabletter
Ibuprofen à 400 mg1 tablet1 tablet1 tablet
Tabel 2: Dagene efter din operation 
MedicinKl. 08.00Kl. 13.00Kl. 18.00Kl. 23.00
Paracetamol à 500 mg2 tabletter2 tabletter2 tabletter2 tabletter
Ibuprofen à 400 mg1 tablet1 tablet-1 tablet

Behandlingen

Paracetamol

Tabletterne med paracetamol indeholder 500 mg hver. Tag 2 tabletter 4 gange i døgnet. Hvis du har brug for smertestillende medicin i længere tid, kan du købe paracetamol i håndkøb. Medicinen sælges under navne som Panodil, Pamol og Pinex. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.

Ibuprofen

Tabletterne med ibuprofen som vi udleverer, indeholder 400 mg hver. Tag 1 tablet 3 gange dagligt. Medicin med ibuprofen fås også i håndkøb under navne som Ipren, Ibumetin og Burana. 

Tag tabletterne samtidig

Vi anbefaler, at du tager tabletterne samtidig og gerne i forbindelse med et måltid. 

Tag smertestillende medicin, så længe du har ondt

Du skal tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. For de fleste er det cirka 3-6 dage. Hvis du har brug for ekstra behandling af dine smerter, skal du kontakte din egen læge.

Du kan få bivirkninger

Al medicin kan give bivirkninger. Risikoen for alvorlige bivirkninger ved paracetamol er dog lille, så længe du holder dosis. Hvis du har mistanke om, at du er kommet til at overdosere, skal du straks kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813 udenfor din egen læges åbningstid.

Ibuprofen kan give kvalme, diarré, opkastning, sure opstød og mavesmerter eller luft i maven. Medicinen kan fremkalde eller forværre mavesår og give blødninger i maven. Overfølsomhed overfor medicinen viser sig fx ved nældefeber, snue og astma. Medicinen kan også give udslæt og hævelser.

Få mere viden

Redaktør