Om skrumpelever

Skrumpelever er en kronisk og alvorlig sygdom, hvor rask væv i leveren erstattes af arvæv. Arvævet kan gøre leveren hård, så blodet får sværere ved at løbe gennem leveren. Det betyder, at leveren ikke kan udføre sin funktion i kroppen på samme måde som en rask lever.

Blodet kan hobe sig op i bughulens blodkar og løbe andre veje udenom leveren, f.eks. via blodårer (vener) i spiserøret. Mængden af aktivt levervæv kan også blive mindre, når du har skrumpelever. Det kan begrænse leverens evne til at danne proteiner, og til at udskille gift- og affaldsstoffer og til at nedbryde medicin.

Årsager til skrumpelever

De hyppigste årsager til skrumpelever er:

• Overforbrug af alkohol. Det er afgørende, at du reducerer dit alkoholindtag.
• Fedtleversygdom, ofte i kombination med sukkersyge. Ændring af livsstil og eventuel medicin er afgørende for din behandling
• Smitsom leverbetændelse, hepatitis B eller hepatitis C
• Autoimmun leversygdom. Medicin kan ofte forhindre udvikling af levercirrose.

Behandling af skrumpelever

Det dannede bindevæv kan ikke fjernes ved behandling. Dannelsen af nyt bindevæv skal derfor stoppes ved at fjerne den udløsende årsag.

Følgevirkninger og komplikationer

De hyppigste komplikationer til skrumpelever er:

• væske i bughulen (ascites)
• blødning fra åreknuder i spiserøret
• leverkoma (hepatisk encephalopati)
• Leverkræft
• gulsot (icterus)
• tab af kraft og muskelmasse

Væske i bughulen (ascites)

Når blodet har svært ved at løbe igennem leveren, hober det sig op, og trykket i bughulens blodkar stiger. Det øgede tryk og andre ændringer gør, at væske presses ud og ender som væske i bughulen. Væske i bughulen kan give tyngdefornemmelse, mavesmerter og åndedrætsbesvær. Der kan også gå infektion i væsken (bughindebetændelse).

Vær opmærksom på øget maveomfang og vægtændring, og vej dig cirka to gange om ugen. Vanddrivende medicin kan hjælpe mod vand i bughulen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tappe væske fra bughulen. Din vægtændring må ikke overstige ½ kg om dagen eller 3 kg pr. uge. Kontakt Ambulatorie 1 ved vægtændring på mere end 4 kg.

Vanddrivende behandling påvirker salt- og væskebalancen, og du skal derfor jævnligt have taget blodprøver til kontrol af dine væsketal.

Blødning fra åreknuder i spiserøret

Ved skrumpelever har blodet fra tarmen svært ved at komme igennem leveren. Blodet finder derfor andre veje udenom leveren, blandt andet via blodårer i spiserøret. Blodårerne kan dermed svulme op og danne åreknuder.

Store åreknuder kan briste og bløde, hvilket er livsfarligt.

Hvis du får blodige opkastninger, eller din afføring ser sort eller rød ud, og er sødligt ildelugtende, skal du straks indlægges, og derfor ringe 112.

Oplever du pludselig kvalme og bevidsthedsændring, kan det også være et tegn på blødning. Kontakt da straks Ambulatorie 1 eller Akuttelefonen på 1813.

Åreknuder kan ikke mærkes, og mange med skrumpelever har åreknuder, som ikke bløder. Dit spiserør vil derfor blive undersøgt for åreknuder ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi).

Har du åreknuder i spiserøret, kan blødning forebygges med medicin eller ved at sætte elastikker på åreknuderne.

Leverkoma

Ved skrumpelever løber blodet med gift- og affaldsstoffer fra mave og tarm udenom leveren. Blodet bliver derfor ikke renset, inden det når hjernen, og din hjernefunktion kan blive svækket. Tilstanden bliver kaldt leverkoma.

Risikoen for leverkoma afhænger af, hvor meget aktivt levervæv du har, hvor meget blod der løber udenom leveren og af leverens belastning. Belastningen øges f.eks. ved infektion, mangel på væske, blødning i tarmen, alkoholindtag, forstoppelse eller medicin. Risikoen for leverkoma er større, hvis du har haft det før.

Symptomerne ved leverkoma kan have forskellige grader, fra let påvirkning til bevidstløshed. Hvis du bliver mere træt og sløv, glemsom, forvirret eller irritabel, så kan det være tegn på leverkoma. Leverkoma kan udvikle sig til bevidstløshed. Måske lægger dine pårørende mærke til disse tegn, før du selv gør det.

Kontakt straks Ambulatorie 1 eller Akuttelefonen på 1813, hvis din bevidsthed ændrer sig.

Gulsot

Gulsot er en tilstand, hvor kroppens hud og slimhinder bliver gulligt misfarvede af bilirubin. Bilirubin er et affaldsprodukt fra omsætningen af de røde blodlegemer. Det udskilles af leveren, og ved skrumpelever kan leverens kapacitet for rensning blive så lav, at bilirubin ophobes.

Der er imidlertid mange andre årsager til, at du kan blive gul. Du skal derfor straks kontakte ambulatoriet eller en læge, hvis du skulle blive gul, så du kan blive undersøgt og behandlet.

Det kan du selv gøre

Begræns eller undgå alkohol

Det er vigtigt, at du begrænser dit alkoholindtag, hvis du har skrumpelever. Det bedste vil være, at du helt undgår alkohol, da et indtag af alkohol kan udløse leverkoma, og desuden øger risikoen for infektioner. Uanset årsagen til skrumpelever, vil alkohol øge dannelsen af bindevæv i leveren og forværre din sygdom.

Du har flere muligheder, hvis du har behov for og ønsker at få støtte til at kontrollere dit alkoholindtag. Det kan ske via din egen læge, eller via tilbud i din kommune. Det vil vi meget gerne drøfte med dig.

Undgå infektioner

Selv mindre infektioner øger leverens belastning og risikoen for leverkoma stiger. De mest almindelige infektioner er lungebetændelse og urinvejsinfektion.

Ved skrumpelever er der også risiko for betændelse i bughulen. Du kan være med til at undgå infektioner ved at holde en god hygiejne.

Føler du dig varm, skal du måle din temperatur. Ved feber eller almen sygdomsfølelse bør du kontakte ambulatoriet for at finde årsagen.

Undgå forstoppelse

Forstoppelse øger risikoen for leverkoma. Du skal derfor have afføring 2 – 3 gange dagligt. Små gåture og lette øvelser gavner din fordøjelse og medvirker til at forebygge forstoppelse. Ofte anvendes afføringsmidlet Laktulose til forebyggelse og behandling af forstoppelse. Det kan også hjælpe, selvom du ikke har forstoppelse, da det påvirker tarmens sammensætning af bakterier, så du ikke udsættes for så mange affaldsstoffer fra tarmen.

Undgå salt i maden

Undgå salt i maden og saltlakrids, især hvis du har væske i bughulen, da salten øger mængden af væske i bughulen.

Undgå visse typer af medicin

Du skal så vidt muligt undgå sovemedicin samt beroligende og smertestillende medicin som Mandolgin, Tradolan, Dolol, Nobligan, Morfin, m.fl.

Ved skrumpelever nedbrydes medicin langsommere i leveren og kan derfor ophobes i kroppen og give leverkoma. Læs indlægssedlen og spørg lægen, om han er opmærksom på din risiko.

Du skal også undgå smertestillende gigtpiller med Ibuprofen (f.eks. Brufen, Ibumetin, Ipren, m.fl.) og Kodimagnyl. Disse piller kan nemlig påvirke din nyrefunktion og betyde, at du ophober væske.

Undgå Væskemangel

Dehydrering opstår, hvis du får for lidt væske, eller hvis du bruger vanddrivende medicin, som giver for stort væsketab.

Diarré og opkastning kan også være årsag til dehydrering. Du kan forebygge væskemangel ved at drikke 1 – 2 liter væske dagligt, ved at veje dig dagligt og holde øje med, at du ikke taber dig mere, end du har aftalt med lægen.

Hold øje med dit blodsukker, hvis du har diabetes

Har du sukkersyge, er det vigtigt, at dit blodsukker ikke er for højt eller for lavt, da dette også øger risikoen for leverkoma.

Ernæring

Ved skrumpelever er proteinbehovet øget til næsten det dobbelte. Mange får imidlertid nedsat appetit og spiser derfor mindre. Det giver fejlernæring med tab af muskler og øget tendens til infektioner.

For at få protein nok skal du spise kød, fisk, fjerkræ, æg, syrnede mælkeprodukter og drikke mælk.

Ernæringen kan suppleres med proteindrikke, som kan udleveres på recept (grøn ernæringsrecept) i klinikken samt vitamin- og mineraltilskud i form af zink, magnesium, B-vitaminer (og en almindelig vitaminpille).

Ved behov kan man henvises til diætist. Du bør undgå naturlægemidler og andre kosttilskud, der ikke er ordineret af lægen.

Få mere viden

Du kan få mere viden om skrumpelever på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’skrumpelever’.