Gå til hovedindhold

Samtale om hjerterehabilitering

Information og introduktion til hjerterehabiliteringsforløbet.

Kort om hjerterehabiliteringssamtalen

Når du er behandlet for en hjertesygdom, tilbyder vi en samtale om din hjerterehabilitering. Vi gennemgår dit sygdomsforløb, dine symptomer og din medicin. Desuden gennemgår vi de risikofaktorer, der er forbundet med hjerte- og kar sygdom.

Vigtig forberedelse

Tag en pårørende med

Vi opfordrer dig til at tage en pårørende med til samtalen, da hjerte- og kar sygdom ofte har konsekvenser for andre end dig selv, blandt andet i forhold til kost.

Udfyld skema på Min Sundhedsplatform

Inden du møder op til din aftale på hospitalet, skal du udfylde et skema på www.minsundhedsplatform.dk. Du logger på Min Sundhedsplatform med MitID.

Har du problemer med at udfylde skemaet, så mød op 15 minutter før samtalen. Så kan du udfylde skemaet hos os og få svar på eventuelle spørgsmål.

På hospitalet

Du får en samtale med en hjerterehabiliteringssygeplejerske

Samtalen tager udgangspunkt i dit sygdomsforløb, din behandling og dine evt. symptomer. I samtalen kommer vi ind på følgende emner:

  • Snak om livsvaner
  • Støtte til kostomlægning
  • Optimering af din medicin
  • Støtte til rygestop
  • Motionsvaner og fysisk træning
  • Psykisk belastning og konsekvenser i din familie

Samtalen varer 45 - 60 minutter.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden