Gå til hovedindhold

Øvelser efter operation for kuskefinger (dupuytrens kontraktur)

Dupuytrens kontraktur er en sygdom i håndfladens bindevævsplade, som ligger mellem huden og bøjesenerne. Sygdommen danner hårde knuder i håndfladen og derefter knudrede strenge af bindevæv ud til fingrene.

Du skal bruge en skinne

Når du er blevet opereret for kuskefingre, får du udleveret en skinne, som du skal bruge om natten i op til tre måneder efter operationen.

Hvis du oplever at fingrene trækker sig sammen i løbet af dagen, kan du tage skinnen på i én time om formiddagen og én time om eftermiddagen.

Øvelse 1

  • Løft den ene eller begge arme, så højt du kan. Albuerne skal være over hjertet. Hvis du kun løfter den ene arm, kan du støtte den med modsatte hånd.
  • Knyt hånden. Stræk og spred fingrene.

Øvelse 2

Grib fat om din finger lige under leddet tættest på din fingernegl. 

  • Bøj og stræk din finger aktivt i det yderste led

Øvelse 3

Hold rundt om nederste del af fingeren

  • Bøj aktivt fingeren i det første led og stræk ud igen

Øvelse 4

Knyt hånden til et fuldt håndknyt.

  • Placér raske hånds tommelfinger over den/de fingre, som ikke kan knytte med ned til et fuldt håndknyt. Pres fingeren/fingrene ned i håndfladen med  tommelfingeren.
  • Knyt hånden igen, således at du forsøger at holde det bøj, du lige har forceret med raske hånd.

Øvelse 5

  • Spred alle fingrene og saml dem igen

Øvelse 6

Placér grundstykket af din finger op ad en bordkant. Sørg for, at grundstykket er placeret op ad bordkanten under hele øvelsen. Støt fingeren med raske hånd, som vist på billedet.

  • Stræk fingeren, således at du forsøger at få hele fingeren til at røre bordkanten.
  • Hold strækket i ca. fem sekunder. Slap af i fingeren og gentag øvelsen.

Øvelse 7

Placér håndfladen på et bord.

  • Pres ned på grundstykket af fingeren med raske hånds tommelfinger, til du mærker et stræk.
  • Hold dette stræk i minimum 30 sekunder.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden