Når du skal møde fastende til undersøgelse

Læs her, hvad det indebærer at møde fastende til en undersøgelse.

Nogle undersøgelser kræver, at du møder fastende - din læge fortæller dig, hvis du skal være fastende inden prøvetagning. Når du skal have foretaget en undersøgelse, hvor du skal møde fastende, følger der her nogle punkter, du skal være opmærksom på.

Forberedelse

  • Du må ikke spise, drikke, tygge tyggegummi, ryge eller indtage nikotinpræparater fra kl. 22 aftenen før undersøgelsen.
  • Det er tilladt at drikke 1-2 glas vand (kun vand!)
  • På prøvetagningsdagen skal du før prøvetagningen undgå: cykling, løb og at dyrke sport/motion.
  • Vanlig medicin tages uændret.

Der findes patientvejledninger til nogle undersøgelser eller prøvetagninger, men ikke til alle. Spørg din læge, om der gælder særlige forholdsregler, du skal tage hensyn til i forbindelse med din undersøgelse.

Redaktør