Generelt

Meningitis(hjernehinde-betændelse) er nok den mest frygtede af de almindelig kendte infektionssygdomme. Heldigvis er sygdommen sjælden. Årsagen er bakterier (hyppigst meningokokker, pneumokokker eller hæmofilus influenzae) eller virus. Den nye meningitis vaccine har dog næsten udryddet Hæmofilus-meningitterne. Oftest sætter virus eller bakterie sig først et sted (som reglen i svælget), kravler derpå over i blodet og når til sidst hjernehinderne(meninges).

Virusmeningitis har som regel et mildt forløb. Bakterie-meningitis kan desværre stadig medføre død eller varige mén, men langt de fleste børn helbredes fuldstændigt, når behandlingen starter i tide. Dette er årsagen til, at undersøgelse af rygmarvsvæske for meningitis så tit udføres på børn der har feber eller er sløje.

Virusmeningitis smitter som regel ikke. Den virus der er årsag, kan smitte som ved influenza, men giver så normalt blot en ufarlig feber sygdom. Ved bakterie-meningitis er der risiko for smitte, hvis årsagen er meningokokker (smitsom meningitis), men risikoen er meget lille. Frygten for smitte vil dog ofte være stor, da sygdommen er alvorlig.

En særlig form med kronisk, ikke-livstruende forløb skyldes borrelia, der er en bakterie, der kan overføres ved bid af skovflåt. Symptomerne på det, er ofte hovedpine, sløvhed, ansigtslammelse. Den helbredes med penicillin.

Symptomer

De typiske symptomer er feber, opkastninger, sløvhed, hovedpine og almen sløjhed. Nakkestivhed eller nakkesmerter kan ikke bruges til noget

i jeres vurdering derhjemme - det er de andre symptomer i skal reagere på. Ved smitte med meningokokker kan sygdomsudviklingen være meget hurtig og dramatisk. Der ses undertiden alene bakterier i blodet uden meningitis, hvad der desværre ikke gør forløbet mindre farligt. Ved denne form ses ofte små og store blodudtrækninger(pettekkier) i huden og forstyrrelser i blodets koagulation(evne til at størkne).

Ofte forudgås meningitis af en fase med feber alene, og i denne periode kan en lægeundersøgelse ikke påvise at der er en alvorlig sygdom på vej. Forværres tilstanden skal barnet undersøges på ny.

Der kan godt opstå mange komplikationer til en meningitis, men har barnet det godt ved udskrivelsen, er det i reglen kun hørelsen, der skal tjekkes ved en ambulant kontrol.

Hvornår skal man søge læge?

Et barn med feber bør tilses af læge, hvis et eller andet ved tilstanden bekymrer jer. Vær særlig opmærksom på almen sløjhed, mange opkastninger og sløvhed.

Behandling

Børn med bakterie meningitis behandles med forskellige penicilliner, der gives i drop. Varigheden er som regel 6-10 dage, men kan vare længere. Penicillinen suppleres ofte med binyrebarkhormon i de første dage, da dette antages at nedsætte risikoen for senere komplikationer. Børn med virus meningitis behandles med aciclovir(zovir), hvis man mistænker herpesvirus. Supplerende behandling bliver ofte nødvendig (væskeindgift).

Respiratorbehandling kan undertiden blive nødvendig til at stabilisere vejrtrækningen og almen tilstanden de første dage. Dette vil i så fald foregå på intensivafdelingen.

Forebyggelse

Selv ved såkaldt smitsom meningitis er risiko for smitte meget lille. Er der tale om meningokokker råder vi familie og venner til at søge læge ved feber, hovedpine, opkastning eller sløvhed. Dette er langt det vigtigste at huske. Man giver også medicin (ciproxin i en dosis) til den allernærmeste familie, men virkningen heraf er usikker, og medicinen er slet ikke så vigtig som at huske at reagere på evt. foruroligende symptomer. Indførelse af vaccine siden 1993 mod hæmofilus influenza (Hib-vaccine) har næsten udryddet denne bakterie som årsag til meningitis (og i øvrigt også til strubelågs-betændelse og ledinfektion).

Daginstitution/skole

Barnet kan komme i institution, når feberen er ovre, appetitten er i orden og det kan lege med andre børn. Efter udskrivelse er mindst en uges rekreation som regel nødvendig. Efter 1-2 dages behandling er smitte risikoen i øvrigt helt væk.