Lymfedrænage - instruktion i selvdrænage af bryst

Vejledning til patienter med lymfødem, som er blevet instrueret i selvdrænage af bryst af lymfødemterapeuten.

Instruktion i selvdrænage af bryst

Denne information er til dig, der er blevet instrueret i lymfedrænage af din fysioterapeut. Korrekt selvdrænage kan kun udføres efter individuel instruktion og vejledning.

Selvdrænage

Drænage stimulerer blidt lymfesystemet til at arbejde mere. På den måde kan resten af kroppens lymfesystem hjælpe med at drænere området med lymfødem/hævelse. 
Når du selv skal udføre drænage, skal du benytte to teknikker kaldet "stående cirkler" og "faste strygninger". Teknikkerne bruges i de forskellige øvelser, vist på de følgende sider.

Stående cirkler

Grebet starter med en trykfase, hvor du med et let tryk på huden i langsomme cirkelbevægelser skubber lymfevæsken i den retning, der ønskes. 
Cirkelbevægelsen bliver på samme sted. Husk den rolige rytme.

Faste strygninger

Hånden lægges på huden med et fast greb, så der er god hudkontakt. 
Stryg i den retning, lymfevæsken ønskes.
 

Illustration af øvelse
Stående cirkler. llustration: Ole Bidstrup

Har du problemer med nakken, så spring de første øvelser over og gå til øvelse 3.

1. Skulderrul

Rul med skuldrene 8 gange hver vej

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

2. Vip hovedet

Vip hovedet bagover og træk samtidigt vejret langsomt ind.

Vip hovedet fremover og pust samtidig langsomt ud.

Gentag 8 gange.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

3. Hals

Udfør 8 stående cirkler over kravebenene med et let tryk bagud. Se illustrationen til venstre.

Udfør derefter 8 stående cirkler på hver side af halsen med trykretningen bagud og ned. Se illustrationen til højre.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

4. Ikke opererede armhule

Udfør 8 stående cirkler i den ikke opererede armhule, med trykretning ind i selve armhulen.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

5. Bryst

Udfør 8 faste strygninger hen over brystet. Start fra brystbenet med retning mod den ikke opererede armhule. Se illustrationen til venstre.

Udfør 8 faste strygninger hen over hele brystkassen fra opererede armhule mod ikke opererede armhule. Se illustrationen til højre.

Brug eventuelt begge hænder til brystbehandlingen.

illustration af øvelsen
Illustrator: Ole Bidstrup

6. Lysken

Udfør 8 stående cirkler neden for lysken i den opererede side, med trykning ind i selve lysken.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

7. Fra talje til lyske

Udfør 8 faste strygninger med start fra tajlen, og stryg med retning mod lysken.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

8. Armhule til lyske

Udfør 8 faste strygninger ned langs siden af kroppen, med retning mod lysken.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

9. Bryst

Med en blød hånd under brystet udføres 8 stående cirkler med retning mod ikke opererede armhule. Dette gøres for at blødgøre vævet.
Flyt hånden, så du får arbejdet hele brystet igennem.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole Bidstrup

10. Bryst

Med en blød hånd udføres stående cirkler for hver punkt på brystet, med trykretning mod ikke opererede armhule eller samme sides lyske. 
Dette gøres for at drænere væsken væk fra brystet.

Illustration af øvelse
Illustrator: Ole bidstrup

Gode råd

  1. Brug en støttende bh med et bredt stykke under armhulen. Gerne med lukning foran og brede skulderstroppe.
  2. Undgå bøjle-bh, da den kan hæmme tilbageløbet af lymfevæske.
Redaktør