Kikkertundersøgelse af tyktarmen [indlagt på sengeafsnit]

Information til patienter der skal indlægges til udtømning, forud for en kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Kort om Undersøgelsen

Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af din tyktarm. Det er vigtigt, at tarmen er helt ren. Derfor skal du læse nedenstående vejlending grundigt. Vær opmærksom på, at din forberedelse starter 5 dage før undersøgelsen, hvis din inlæggelse er planlagt.

Vigtig forberedelse

Kontakt os, hvis du har en nyresygdom

Hvis du har en nyresygdom, skal du kontakte os, da du så skal have tilsendt et andet

Kostvejledning

Fem døgn før undersøgelsen skal du begynde at spise en ”kernefri kost”. Det vil sige, at du ikke må spise brød eller frugt og grønt med kerner, eller frø fx hørfrø.

Det er bedst, hvis du spiser en let kost og dagligt drikker 2 til 3 liter væske. Du bør dog undgå mælkeprodukter.

Du må ikke spise jerntabletter.

På hospitalet

Du skal møde på sengeafsnittet kl. 11 dagen før kikkertundersøgelsen

Da du skal have udtømt dine tarme før kikkertundersøgelsen indkalder vi dig dagen før, så du kan gennemgå en udtømning med præparatet Picoprep. Tidspunktet fremgår også af dit indkaldelsesbrev.

Dagen før undersøgelsen

Du må du spise følgende morgenmad:

  • Kogt eller pocheret æg
  • hvidt brød (fx toast) med skrabet smør eller margarine
  • kaffe eller te, uden mælk.

Efter morgenmaden må du kun drikke klare væsker. Drik gerne forskellige væsker udover vand. Du kan vælge mellem æblejuice/appelsinjuice uden frugtkød, kaffe/te uden mælk, saft, sodavand, bouillon uden fyld. Der må ikke indtages mælkeprodukter.

Dagen før undersøgelsen Kl. 15 giver personalet dig den første Picoprepblanding. Drik derudover også 1½ liter klar væske.

Dagen før undersøgelsen Kl. 15 giver personalet dig den første Picoprepblanding. Drik derudover også 1½ liter klar væske.

Medicinen begynder at virke 1-3 timer, efter du har taget den. Sørg for at være i nærheden af et toilet.

På undersøgelsesdagen må du fortsat intet spise. Dette gælder også tyggegummi, pastiller og bolsjer. Du må dog drikke vand og saft.

Hvis du tager medicin

Tag din faste medicin med på hospitalet.

Hvis du tager insulin mod sukkersyge, skal du måle dit blodsukker hyppigere sidste døgn før og på undersøgelsesdagen og eventuelt tage lidt mindre insulin.  Hvis du tager tabletter for sukkersyge, skal du blot holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsen er overstået. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din egen læge.

Sådan foregår undersøgelsen

Du skal ligge på venstre side ved undersøgelsen, og vil være ved fuld bevidsthed. Inden undersøgelsen lægger vi en kanyle i en vene i din underarm eller hånd. Gennem den kan du få beroligende og smertestillende medicin, hvis du ønsker det. Den smertestillende medicin kan tage eventuel ubehag og den beroligende medicin får dig til at blive lidt døsig og mere afslappet.

Til undersøgelsen bruger vi en bøjelig kikkert, som er ca. 1 cm i diameter. Kikkerten føres fra endetarmsåbningen, op og rundt i tyktarmen. Det er nødvendigt at puste lidt luft ind, for at lægen kan se tarmen. Dette kan give en forbigående trykken i maven. Gennem kikkerten kan lægen efterse slimhinden, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper. Undersøgelsen varer fra 20 minutter til 1 time.

Efter undersøgelsen

Efter undersøgelsen har du mulighed for at hvile lidt. Du kan få lidt at drikke og spise i afdelingen. I timerne efter undersøgelsen er det normalt med meget luftafgang. Det hjælper at motionere eller gå på toilettet. Du kan også få lidt tynd afføring.

Inden du forlader afsnittet, vil du få det foreløbige resultat af undersøgelsen. Hvis der er taget vævsprøver eller polypper, bliver de sendt til nærmere undersøgelse og vi vil aftale med dig, hvordan du får svar på disse.

Det skal du være opmærksom på

Du må ikke køre bil lige efter undersøgelsen

Du må ikke køre bil, motorcykel, cykel eller betjene maskiner, før dagen efter din undersøgelse, hvis du har fået beroligende eller smertestillende medicin. Hvis du kan få nogen til at hente dig, vil det være at foretrække, frem for offentlige transportmidler. Hvis du er omfattet af reglerne om kørsel og kørselsgodtgørelse, kan du få tilskud til egen kørsel

Bivirkninger med beroligende medicin

Der kan forekomme lette bivirkninger af den beroligende medicin, i form af sløvhed, træthed, forbigående hukommelsesbesvær og kvalme. Alvorlige bivirkninger i form af nedsat vejrtrækning og lavt blodtryk forekommer yderst sjældent.

Kontakt 1813 ved smerter, feber eller blødning

Hvis du oplever kraftige mavesmerter, feber eller kraftig blødning fra endetarmen, skal du kontakte Alkuttelefonen 1813

Redaktør