Information til patienter om Dagafsnit for Kirurgi

Generel information forud for en operation eller undersøgelse , foretaget på Dagafsnit for Kirurgi

Du skal møde på Dagafsnit for kirurgi, fordi du skal have foretaget en operation eller en undersøgelse, hvor du bliver udskrevet senere samme dag.

Din forberedelse

Hvis ikke andet er aftalt, skal du møde fastende. 

Mødetidspunktet bliver kun endelig fastlagt eftermiddagen før operationen. Du vil derfor blive ringet op første hverdag inden operationen fra kl.14:00 og få det endelige mødetidspunkt. Vi ringer fra skjult nummer. Hvis du vil kontakte personalet, kan du ringe fra kl.14:00 til 15:30 til Dagafsnit for Kirurgi på tlf. 3867 1280. 
Skal du opereres en mandag, bliver du kontaktet torsdagen inden, da afdelingen er lukket fredag til søndag.

Du skal være forberedt på, at der kan forekomme ventetid. Årsagen til ventetiden kan være akutte operationer, som vi ikke kan tage højde for. Det er derfor godt at medbringe læsestof, strikketøj eller andet.  Hvis du bruger makeup, smykker eller neglelak skal det fjernes inden operationen/ un¬dersøgelsen, men har du ringe, som ikke kan komme af, må de blive siddende. Medbringer du smykker, penge og mobil er der mulighed for opbevaring i aflåst skuffe i sengebord. Du vil få udleveret sygehusets tøj, som du skal være iført under operationen/undersøgelsen.

Hvis du tager medicin

Er du i tvivl om, du må tage din faste medicin, så vent til du møder i afdelingen. Medbring altid din vanlige medicin.

Efter operationen/undersøgelsen

Efter operationen/undersøgelsen vil du muligvis blive kørt til videre observation på opvågningsafsnittet. Derefter kommer du tilbage til dagafsnittet. Når du får lyst, vil personalet servere lidt at spise og drikke. Inden du går hjem, vil du blive orienteret om din operation/undersøgelse og det videre forløb. Du må komme hjem, efter aftale med personalet, når du:

  • Har drukket og evt. spist uden problemer.    

  • Er smertefri og    der ikke er væsentlig blødning.

  • Har haft vandladning.

Vigtigt:

  • Har du været fuldt bedøvet, skal du sørge for, at der er en voksen hos dig den første aften og nat efter operationen.
  • Du må, på grund af bedøvelsen, ikke køre bil, knallert og lignende det resterende døgn. Planlæge din transport fra hospitalet til dit hjem, inden din indlæggelse.
  • Har du små børn, aftal da evt. pasning 1. døgn, da det er vigtigt at du hviler dig.
  • Du tilrådes at have smertestillende medicin (f.eks. Pinex/Pamol og Ipren) til dagene efter operationen.
  • Hvis der opstår komplikationer som feber, smerter og blødning det første døgn efter operationen/undersøgelsen, skal du henvende dig til din egen læge eller 1813 akuttelefonen.

Hvis du bliver forhindret

Hvis du på mødedagen er forkølet eller har feber, skal du kontakte afdelingen.
Der må på grund af infektionsrisiko ikke være sår i dit operationsområde.
Du bedes venligst kontakte afdelingen, hvis du er forhindret i at møde og helst så hurtigt så muligt, så din tid kan gives til en anden patient. Du vil senere få en ny dato for operation/undersøgelse. 

Pårørende

Hvis du ikke ønsker, at nogen informeres om din indlæggelse, bedes du meddele det til personalet. Du må gerne have pårørende med på afdelingen. For at sikre at du og andre patienter i afdelingen får så meget ro som muligt, henvises pårørende til opholdsarealet ved afdelingen. Pårørende er velkomne til at ringe til afdelingen, for at høre hvordan du har det.  Mobiltelefon må gerne benyttes, under hensynstagen til andre patienter. Bornholms Hospital er røgfrit område.

Redaktør