Hos nogle gravide påvirkes moderkagens funktion, hvilket blandt andet kan øge risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning under graviditeten. Der kan også være en øget risiko for, at dit barn er mindre end gennemsnittet ved fødslen. Behandling med acetylsalicylsyre kan i mange tilfælde forebygge, at moderkagens funktion påvirkes.
Vi anbefaler, at du får forebyggende behandling med acetylsalicylsyre, hvis du er i særlig risiko. Du er i særlig risiko, hvis du:
- i en tidligere graviditet havde tegn på påvirkning af moderkagens funktion og udviklede svær svangerskabsforgiftning
- tidligere har født et barn, der var meget lille
- har haft forhøjet blodtryk inden graviditeten
- er blevet gravid ved hjælp af ægdonation
- har en nyresygdom.