Vi har undersøgt dig og konstateret, at du har revet din akillessene over. Vi har givet dig en støvle på, som vi har indstillet og indsat kiler i, så fodleddet bliver holdt i den rigtige stilling, mens det heler. Du skal beholde støvlen på hele døgnet.
På den raske fod skal du bruge en sko, der sidder godt fast på foden. Det giver dig en mere sikker gang. Skoen skal have samme hælhøjde som støvlen på det skadede ben, så benene er lige lange.
Du skal forvente at have støvlen på i ___ uger.
Da det er individuelt, hvor meget man må støtte på foden, når man går, taler vi med dig om, hvad der gælder for dig.
Hvis du har behov for krykker, har vi givet dig nogle, du må låne med hjem.