Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:
- Oplever blødning fra skeden.
- Har kraftig blødning eller blødning med klumper.
- Har blødning, der er ledsaget af mavesmerter eller kramper.
- Har smerter, der minder om eller er værre end menstruationssmerter.
- Har udflåd med vævslignende materiale.
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.
Ved mistanke om spontan abort:
- Hvil dig og undgå anstrengende aktiviteter.
- Notér mængden og typen af blødning.
- Vær opmærksom på smerternes intensitet og varighed.
Søg evt. støtte:
Tal med en pårørende eller en professionel om dine bekymringer og følelser.