​​​

Urinvejsinfektion

​Urinvejsinf​​ektioner opdeles i nedre og øvre infektioner. ​

Den nedre er betændelse i urinrør og urinblære og betegnes blærebetændelse. De typiske symptomer er hyppig og stærk tissetrang med svie. Der kan tillige være smertefulde sammentrækninger i urinblæren. 

Den øvre urinvejsinfektion er betændelse i urinleder og nyrebækken, hvilket kaldes nyrebækkenbetændelse. Nyrebækkenbetændelse er en alvorligere tilstand, se nedenfor.​

Vær opmærksom på, at ældre kan have mindre tydelige symptomer, og snarere kan være præget af dårlig almentilstand.

Hvad ka​​​n jeg selv gøre?​

  • ​​Sørg for god hygiejne.
  • Drik rigelig med væske.
  • Hold dig varm. Undgå at sidde koldt og at fryse på ben og underliv.

Kont​​akt Akuttelefonen

  • ​Ved hyppig og stærk tissetrang med svie, samt evt. smertefulde sammentrækninger i urinblæren. Dette er symptomer på blærebetændelse. 
  • Ved kulderystelser, feber, påvirket almentilstand med kvalme, opkastninger og smerter i flanke og mave. Dette er symptomer på nyrebækkenbetændelse, og indlæggelse kan komme på tale.
  • Ved samtidige symptomer på både nedre og øvre urinvejsinfektion.

Kontakt egen læge ved ​sygdom på hverdage mellem kl. 08.00-16.00. Ring 1813 på hverdage mellem kl. 16.00-08.00 og i weekender.​​

Ring 1-1-2 nu

Urinvejsinfektioner kan ubehandlet udvikle sig til en egentlig blodforgiftning (urinvejs-sepsis) med høj feber og svært påvirket almentilstand.


Redaktør