Brug af patienters egen vurdering af helbredsoplysninger - PRO

Patienterne er med til at vurdere deres behandling i undersøgelsen kaldet PRO. Det er ud fra vurderinger af for eksempel symptomer, funktionsniveau og livskvalitet. Vi vil bruge de oplysninger til at følge og justere patientens udvikling i behandlingen.

Projektet ’Brug af patienters egen vurdering af helbredsoplysninger – PRO’ bruger patientens egen vurdering af helbred og behandlingsresultat. I projektperioden indføres PRO i knæ- og hofteforløb. 

Patienter, der har slidgigt i hofte eller knæ, bliver spurgt om deres vurdering af deres helbred ved en forundersøgelse og igen 3, 6 og 12 måneder efter operation eller forløb med kun træning og patientsamtaler om smerter og livsstil. 

Ved at følge forløbet op til et år efter, bliver læger, sygeplejersker og fysioterapeuter bedre til at se, hvordan det går patienten.

Tidligere knæ- og hoftepatienter deltager i projektet, så vi sikrer, at spørgeskemaerne indeholder relevante spørgsmål.

Målet er, at spørgeskemaerne skal sendes hjem til knæ- og hofte patienter før første undersøgelse på hospitalet, så patienten er forberedt på de spørgsmål, de vil blive stillet af læge og sygeplejerske. Derved er der grundlag for en forberedt og god samtale, der skal munde ud i en fælles beslutning om det videre behandlingsforløb.

Kontaktinformation

Programleder

charlotte_westh, 120x160.jpg 



Charlotte Westh




Kontaktoplysninger:

Telefon: 20 37 57 80
Mail: charlotte.helene.westh@regionh.dk


Redaktør