​​​​​​​​​​​​

Antibiotika – når du har en infektion

​Her kan du få nyttig viden om hvornår - og hvornår du ikke - skal behandles med antibiotika. For vi skal bruge antibiotika med omtanke. Du finder også råd til, hvordan du forebygger infektion, og hvordan du passer på dig selv, hvis du har fået en infektion​.​​


Sådan virker antibiotika

Antibiotika er en fælles betegnelse for mange forskellige typer af medicin, der bruges til at bekæmpe bakterieinfektioner. Det mest kendte er penicillin. Nogle gange gives antibiotika primært for at forkorte varigheden af din sygdom eller for at undgå, at du får komplikationer af en infektion. Andre gange er antibiotika direkte livsreddende. 

Heldigvis kan langt de fleste almindelige infektioner bekæmpes effektivt af din krops eget immunforsvar - helt uden hjælp eller gavnlig effekt af antibiotika. Af flere gode grunde er det vigtigt, at disse infektioner ikke behandles med antibiotika:

  • Bakterier, vi behandler med antibiotika, kan blive modstandsdygtige (resistente), så behandlingen ikke længere virker.

  • Dine egne nyttige bakterier fx i tarmen bliver også bekæmpet, og det kan give plads til, at  andre bakterier eller svampe, som kan have negative konsekvenser for helbredet, kan vokse frem.

  • Antibiotika kan give dig bivirkninger som fx diarré, udslæt og svamp i munden eller i skeden.​

Antibiotika virker ikke på virus – kun på bakterier

Mange almindelige infektioner skyldes virus. Det kan være forkølelse, influenza, øjenbetændelse, hoste, ondt i halsen, ondt i ørerne og bihulerne. Almindelige virusinfektioner går over af sig selv uden behandling med antibiotika. Du bliver heller ikke hurtigere rask ved at få antibiotika ved en virusinfektion.

Øjenbetændelse, hoste, ondt i halsen, ondt i ørerne og bihulerne kan også skyldes en infektion med bakterier. Her bruger man nogle gange antibiotika for at komme infektionen hurtigt og effektivt til livs. Det er ikke altid nødvendigt, at du her får antibiotika. Kroppen er nemlig normalt god til selv at bekæmpe de fleste almindelige infektioner.

Lægen vurderer, hvornår det er nødvendigt at give antibiotika

Lægen vil vurdere, om du har en bakterieinfektion, fx ved at tage en prøve der, hvor der er infektion, eller ved en blodprøve for at se, om du har forhøjede infektionstal. Hvis du skal behandles med antibiotika, vælger lægen, hvilken type antibiotika du skal behandles med ud fra en vurdering af, hvilken bakterie der skal bekæmpes, og hvor i kroppen infektionen sidder.

Man taler ofte om smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika virker kun på enkelte udvalgte bakterier, mens bredspektrede antibiotika virker på mange forskellige bakterier. Lægen vælger det mest smalspektrede antibiotika, som er virksomt overfor den bakterie, der giver dig infektionen. Det gør, at færrest mulige af dine gode bakterier skades, og at risikoen for at udvikle resistente bakterier er mindre.

Behandling af en infektion er målrettet den aktuelle infektion

Behandling af en infektion er målrettet den aktuelle infektion, således at den bakterie, som er årsag til infektionen, bliver bekæmpet, og at den bliver bekæmpet der, hvor infektionen sidder i kroppen. Hvis du selv tager antibiotika, du har fået fra andre, eller som du har tilbage fra en tidligere infektion, risikerer du både, at medicinen ikke virker, og at du samtidig kan få bivirkninger og skabe mere resistente bakterier.​

Tag medicinen som ordineret

For at antibiotika kan virke optimalt på infektionen, er det vigtigt, at du følger de anvisninger din læge har givet med hensyn til, hvor meget, hvor mange gange om dagen og hvor længe du skal tage medicinen. Almindelig penicillin har fx en kort virkningsvarighed i kroppen, hvorfor det er vigtigt, at det bliver givet mange gange i løbet af dagen - som det er aftalt med din læge.

Informationsark om antibiotika og almindelige infektioner

Vi har i Region Hovedstaden udarbejdet informationsarket "Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika". Her kan du læse om brug af antibiotika, gode råd til at undgå smitte, og hvad du selv kan gøre for at komme igennem en infektion.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneHent informationsarket om antibiotika

Læs mere om antibiotika

Besøg hjemmesiden antibiotikaellerej.dk



Folder på andre sprog om antibiotika og almindelige infektioner

​Her finder du foldere på andre sprog om brug af antibiotika og gode råd til, hvad du selv kan gøre for at komme igennem en infektion.


Bakterier kan blive modstandsdygtige overfor antibiotika

Når vi bruger antibiotika, vil de fleste bakterier dø. Men enkelte kan overleve. De bakterier, der overlever, udvikler en større evne til fremover at overleve den samme type antibiotika. De bliver det, vi kalder for 'resistente'. Det vil sige modstandsdygtige overfor antibiotika. 

I Danmark har vi en lang tradition for at være omhyggelige med ikke at udskrive unødvendigt antibiotika, samtidig med at man ikke kan købe antibiotika i håndkøb. Det er nogle af grundende til, at vi ikke har et lige så stort problem med antibiotikaresistente bakterier som i fx flere sydeuropæiske lande. 

Når du rejser, kan du også tage resistente bakterier med hjem. Bakterierne vil ofte blive udkonkurreret af din egen bakterieflora. Det skyldes, at resistente bakterier ofte er lidt mindre levedygtige end almindeligt følsomme bakterier, fordi resistensmekanismerne har en omkostning for bakterien. Men hvis du bliver syg og får antibiotika, kan der være risiko for, at de resistente bakterier får en konkurrencefordel, hvis de modsat de følsomme bakterier kan overleve den antibiotiske behandling. De resistente bakterier kan så formere sig og man kan være uheldig, at de bliver årsag til en infektion, der kan være svær at behandle.

At vi i Danmark har været omhyggelige med at holde antibiotikaforbruget nede, har betydet, at vi fortsat ikke oplever at stå med en sygdomsforårsagende bakterie, som vi slet ikke kan behandle. Men vi oplever hyppigere end for fx 5-10 år siden, at vi kan være nødt til at bruge andre og mere bredspektrede antibiotika, som ofte er både mindre effektive, giver flere bivirkninger og som kan fremme yderligere resistente bakterier. Det er en ond cirkel, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at minimere mest muligt. 

Vigtigt at prøve at mindske udviklingen af antibiotikaresistens

Det mest effektive er her kun at give antibiotika, når det er nødvendigt, og kun at give de antibiotika, der netop virker på de bakterier, der giver infektionen. Og så at mindske spredning af resistente bakterier, hvilket er særligt vigtigt på hospitalerne. Jo oftere, vi bruger antibiotika, og jo mere bredspektret antibiotika, vi bruger, desto større er risikoen for, at bakterier bliver resistente overfor virkningen af antibiotika. Derfor skal antibiotika bruges rigtigt og med omtanke.

Hvis vi ikke har virkningsfulde antibiotika, vil der ud over behandling af infektioner være mange typer behandlinger, vi ikke længere kunne foretage, fordi det ville være for farligt i forhold til risikoen for at udvikle en infektion, som ikke kan behandles. Det kunne gælde behandlinger, der svækker immunforsvaret som fx bruges ved flere kræfttyper og gigtsygdomme og ved organtransplantationer. Generelt ville det være nødvendigt at vurdere mange kirurgiske indgreb i forhold til, om de ville være for farlige at foretage, hvis vi ikke kunne behandle en eventuel infektion efterfølgende.​

Læs mere om antibiotikaresistens

Statens Seruminstitut

Min.medicin.dk​

Sundhed.dk

Antibiotikaellerej.dk



Børn og antibiotika

​Både du og dit barn skal kun behandles med antibiotika, når der er behov for det. Men når en behandling er nødvendig, kan det nogle gange være svært at få børn til at tage medicinen. Særligt almindelig penicillin, som er det foretrukne antibiotika til de fleste almindelige infektioner, har en smag, som gør, at det kan være vanskeligt at få børn til at indtage det.

Her er en række fif og gode råd:

Det er vigtigt, at du skaber ro omkring det at tage medicinen, og hvis dit barn er lidt større, så lav gerne en aftale på forhånd med dit barn. Det er dig som forældre, der styrer situationen, som gerne skal være en så god oplevelse som muligt for jer begge.

For at dæmpe smagsløgene kan du lade dit barn sutte på en isterning, inden du giver medicinen. Det kan også dæmpe smagsindtrykket, hvis barnet holder sig for næsen, mens medicinen tages.

Mikstur

  • Brug en sprøjte. Giv det roligt ind i siden af munden (mod kinden) bagerst, så du stimulerer synkerefleksen, og så det ikke kommer i "den gale hals". Mikstur med almindelig penicillin bør være kold - det er med til at dæmpe smagsindtrykket.

  • Børn accepterer normalt at synke max 2,5 ml i 1-5 års-alderen

  • Hav væske klar, som dit barn kan lide, til at skylle efter med, fx kakao eller juice.

Tabletter

  • Din læge kan måske ordinere tabletter i stedet for mikstur. Børn, der kan spise skemad, må få tabletter, hvis de knuses i forvejen fx mellem to skeer. De fleste almindelige typer af antibiotikatabletter kan knuses. Hvis du er i tvivl, kan du spørge din læge eller på apoteket.

  • De fleste børn kan sluge en tablet fra 6 års-alderen. Tabletdelen skal helst være mindre end 7 mm, så er den lettere at sluge. For børn i alderen 2-5 år bør en tabletdel helst være mindre end 4 mm. Men det er meget individuelt, hvad barnet vil sluge. Du kan eventuelt træne med små pastiller, fx chokoladepastiller eller pebermyntepastiller. 

  • Den bitre smag ved almindelig penicillin kan dæmpes ved at blande den knuste tablet med fx Nutella, marmelade, is, sukker eller evt. yoghurt. Den knuste tablet kan også røres op med lidt saft, kakao, juice eller cola. Brug en så lille mængde som muligt, så du er sikker på, at barnet får al medicinen.

  • Hvis barnet selv vælger en fødevare, så tilbyd max to ting at vælge imellem og brug det samme ved hver gang. 

Hvis I er flere, der giver medicin til barnet, så lav gerne en lille "dagbog", der ligger sammen med medicinen, hvor I skriver, hvornår medicinen er givet.

​Hvornår skal du kontakte lægen, når dit barn er syg

Du kan få en masse viden om de mest almindelige symptomer hos børn på Børnelægernes BørneTIPS. Her kan du både læse, se video og hente faktaark om, hvad du skal gøre, være opmærksom på og hvornår du skal kontakte en læge, når dit barn er syg.

Læs mere om Børnelægernes BørneTIPS

Du kan også læse mere om symptomer og sygdomme hos dig eller dit barn på patienthåndbogen.dk. 

Læs mere om Patienthåndbogen



Gode råd til egenomsorg ved almindelige infektioner

Du kan selv gøre noget for at lindre symptomerne og blive hurtigere rask. Det er bl.a. vigtigt, at du sørger for at få tilstrækkeligt med hvile og søvn, og at du sørger for at få rigelig med væske, især hvis du har feber.

Noget håndkøbsmedicin kan lindre dine gener. Smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol kan lindre fx hovedpine, øre- og halssmerter. Det sænker samtidig feberen. Næsespray- eller dråber kan lindre ved en tilstoppet næse. Hostesaft har generelt en beskeden effekt.

Vær opmærksom på, at medicin ikke bør anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Følg vejledningen på pakningen eller din læges anvisning. Til børn doseres efter alder eller vægt og husk at overholde doseringsintervallerne, som er angivet på medicinen for at forebygge overdosering.

Vær tålmodig og giv dig tid til at blive rask. Symptomer i forbindelse med forkølelse, herunder hoste og influenza kan vare op til 2 uger.​

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneLæs mere om, hvad du selv kan gøre ved forskellige symptomer på side 2 i informationen "Mang​e infektioner går over af sig selv uden antibiotika"

Læs også "Hvad ​kan jeg selv gøre" på antibiotikaellerej.dk



Hvordan undgår du at smitte andre og selv at blive smittet

Du kan mindske risikoen for at få en infektion eller at smitte andre ved at have en god håndhygiejne og holde afstand til andre, hvis du eller de er syge. Det er en god ide at vaske hænderne eller bruge håndsprit, fx hvis du nyser i hænderne, pudser næse og før du spiser. Det er også en god ide ikke at dele håndklæde med andre, når du eller andre er syge. Brug i stedet et engangshåndklæde eller hav et håndklæde, som kun du bruger.

Når du nyser eller hoster, så gør det i et engangslommetørklæde eller i ærmet. Du kan bruge mundbind, hvis du har en infektion i luftvejene og skal være tæt på andre.

Rengøring, særligt af overflader som mange rører ved, fx håndtag og bordplader, kan også mindske risikoen for kontaktsmitte.

Særligt på hospitalerne, og særligt hvis man tilhører en sårbar patientgruppe, er det vigtigt at have ekstra fokus på en god hygiejne for at mindske risikoen for infektion og for at begrænse spredning af resistente bakterier.

Du kan læse mere her:

Rådet for bedre hygiejne
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse​



Redaktør