Børn som pårørende - sådan passer du godt på dem

Det er svært at håndtere alvorlig sygdom og forældreskab på én gang. Men det er vigtigt, at børn til et familiemedlem med en alvorlig eller langvarig sygdom bliver lyttet til og talt med.

Gode råd til at hjælpe og støtte børn med en syg forælder

130.000 børn og unge lever i dag med en alvorligt syg forælder. Mange af dem får ikke hjælp til at håndtere den sorg, der følger med. Her er række gode råd til at hjælpe og passe på børn under sygdom.

1. Åbenhed er vigtig

Børn kan hurtigt mærke, når stemningen i hjemmet ændrer sig. Derfor har de brug for tidligt at vide, hvis deres mor eller far er blevet syg. Også selvom du selv samtidig skal finde ud af, hvad der er op og ned i din nye situation. Børn har brug for en forklaring på, hvorfor mor og far opfører sig anderledes eller er kede af det, så de ikke begynder at gætte sig frem til det.

2. Børn reagerer på uvished

Som forældre kan vi ikke lide at gøre vores børn kede af det. Vi vil så gerne skåne dem. Men når børn kan mærke, at deres forældre er rystede eller følelsesmæssigt påvirkede, vil de hellere inddrages. De foretrækker med andre ord, at familien fortsætter med at tale sammen, som den hele tiden har gjort. Det er, når tavsheden tager over, eller samtalerne bliver anderledes, at børn begynder at mistrives. De kan blive mere vrede eller pylrede, end de plejer, blive stille og indadvendte eller tage for meget ansvar ved fx ikke at være besværlige eller fortælle, hvordan de har det.

3. Hvordan skal jeg fortælle, at jeg er syg?

Mange er usikre på, hvordan man skal fortælle om sygdom. Hvad kan børn tåle at høre, og hvad er de i stand til at forstå? Her er nogle råd:

  • Giv først dig selv lidt tid, så du har nogenlunde ro på dine egne reaktioner. Hvis du har brug for at vende dine tanker, inden du fortæller om sygdommen til dit barn/dine børn, kan du bruge patientorganisationernes telefonrådgivninger og rådgivningscentre. Nogle gange kan en enkelt kvalificeret snak gøre, at du kommer godt videre med samtalen.
  • Forbered dig på, hvordan du vil fortælle børnene om sygdommen. Måske har du og din samlever forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt for børnene at få at vide. Find en måde at forklare om sygdommen på, som I begge to har det godt med. Husk dog altid at få fortalt børnene, at det ikke er deres skyld, at mor eller far er blevet syg.
  • Fortæl om sygdommen på samme tid, hvis I har flere børn, på et tidspunkt, hvor I alle alligevel er samlet. Uddybelse og nye spørgsmål kan I herefter tage individuelt, da børn tit har forskellige behov, i forhold til hvad de har lyst til at vide.
  • Fortæl kun det, du ved på nuværende tidspunkt. Fortæl, hvem der også er blevet informeret.
  • Det er godt for børn at vide, at det er ligeså normalt at blive rigtig ked af det, som at have det, som man plejer. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Men understreg det er vigtigt at få talt med nogen, hvis de er kede af det eller bange. Aftal eventuelt med hvem.
  • Fortæl, at de ikke kan gøre eller sige noget forkert - hverken til jer eller til nogen andre.
  • Lad børnene stille spørgsmål og forsøg så godt som overhovedet muligt at rumme deres reaktioner.
  • Spørg eventuelt børnene, hvad de kender til sygdommen.

4.  Tænk over dit barns/børns alder

Dit barns/børns alder har både betydning for, hvordan de reagerer, og hvad de er i stand til at forstå. Her er række pjecer, som vejleder i, hvordan du kan støtte og hjælpe dit barn på forskellige alderstrin:

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneAldersvarende støtte 0-2 år

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneAldersvarende støtte 3-5 år

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneAldersvarende støtte 6-12 år

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneAlderssvarende støtte 13-18 år

5. Hvordan støtter jeg op om mit barn/mine børn?

Den største støtte, du kan give dit barn/dine børn, er så vidt muligt at give dit barn en så normal hverdag, som før I blev ramt af sygdom. Dvs.at forsøge at fortsætte med de samme rutiner og rammer. Giv dit barn forudsigelighed i hverdagen. Fx klar besked om hvem, der afleverer og henter. Giv barnet nærværende samvær. Det trøster og styrker barnet i, at mor og far stadig kan bære at være de voksne, så dit barn kan fortsætte med at være barn. 

6. Spørgsmål, der kan være godt at få besvaret

Når dit barn/dine børn ved besked om sygdommen, er næste opgave at tage hånd om den hverdagen. Her er nogle spørgsmål, du måske har brug for at vende eller afklare, så der kan blive handlet på det:

  • Hvordan synes du, dit barn/dine børn har reageret på og er påvirket af sygdommen?
  • Hvad bekymrer dig omkring dit barn/børn?
  • Hvordan tænker du, at I bedst kan støtte dit barn/dine børn?
  • Hvem har det daglige forældreansvar, mens du er indlagt og er i behandling? Er der udover mor og far, nogle bedsteforældre eller gode venner, der kan træde til og hjælpe med konkrete opgaver?
  • Er der sørget for at skole, SFO og børneinstitutioner er orienteret om situationen, og at de løbende bliver orienteret fremover?
  • Hvordan med de dage, hvor dine børn går til sport eller andre fritidsinteresser
  • Hvilke handlemuligheder har dit barn, når der er dårlige dage? Tal fx med dit barn og lav aftaler sammen om de dage, hvor sygdommen fylder mere.
  • Har dit barn/børn brug for støttende tilbud?

Her er der hjælp at hente

Familierådgivning

Flere patientorganisationer tilbyder familierådgivning. Som oftest starter et forløb med en samtale, hvor kun forældrene er til stede. Sammen finder man en dagsorden for de følgende samtaler, hvor børnene er med. Til den indledende samtale kan I fx finde ud af, hvordan I bedst får passet på hinanden i familien, og hvordan I giver børnene mulighed for at komme frem med deres tanker og bekymringer.

Se en oversigt over patientforeninger på Sundhed.dk

Forældrenes bog - udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse

Inspiration til børneforældre, når mor eller far rammes af livstruende sygdom eller død. Familier, der er berørt af kræft, kan få bogen gratis ved at sende en mail til eland@cancer.dk, ellers koster den 125 kroner.

Læs mere om Forældrenes bog på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & Sorg hjælper børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge. Børn, Unge & Sorg rådgiver også forældre og netværket (fx øvrig familie, venner, kærester) om, hvordan man bedst kan støtte.

Læs mere om Børn, Unge & Sorg på Det Nationale sorgcenters hjemmeside

Samtalegrupper til børn

SKYGGEBØRN ønsker at hjælpe børn og unge, der har et behov - uanset årsag til sorgen. Skyggebørn driver 14 samtalegrupper og opretter løbende nye. Målet med grupperne er at hjælpe børnene til at sætte ord på deres følelser, samtidig med at de møder andre i samme situation. Skyggebørn tilbyder også individuelle samtaler og familiesamtaler, og alle tilbud er gratis.

Læs mere om Skyggebørn

Børn fortæller

Når mor eller far bliver syg? Hjemmesiden udviklet af Region Hovedstaden. Hør andre børn fortælle deres historie. Man kan også selv fortælle sin historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Læs mere på hjemmesiden Når mor eller far bliver syg

Børn og unge med hjertesyg forælder

Læs mere om børn og unge med hjertesyge forældre på Hjerteforeningens hjemmeside

Børn og unge, hvis forælder er blevet ramt af ulykke

Læs mere om børn og unge, hvis forældre er blevet ramt af ulykke på Ulykkespatient.dk

Børn og unge, hvis forælder har kræft

Læs mere om særlige tilbud til børn og unge, hvis forældre har kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

Børn og unge, hvis forælder er nyresyg

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneDownload pjecen "Pårørende – livet med en nyresyg" fra Nyreforeningens hjemmeside

Børn og unge hvis forælder har sclerose

Læs mere om børn og unge, hvis forældre har sclerose på Scleroseforeningens hjemmeside

Barn til en person med spiseforstyrrelse 

Hvis en forælder har et problematisk forhold til krop, vægt og mad, kan det hæmme omsorgen for barnet. Spiseforstyrrelsen kan i værste fald ende med at overskygge barnets ønsker og behov, ligesom barnet selv kan udvikle et forstyrret forhold til mad. Gennem den syge forælder kan barnet risikere at få et forvrænget kropsbillede, der senere kan resultere i en egentlig spiseforstyrrelse. Det kan fx ske, hvis barnet kopierer sin forælders madvaner, eller hvis en forælder med en spiseforstyrrelse har overdrevet fokus på barnets vægt, udseende og madindtag.

Læs mere på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside

Psykiatrifondens rådgivning

Psykiatrifondens gratis rådgivning er både for folk, som selv er ramt af en psykisk sygdom, eller er pårørende. Her er der særlige rådgivningstilbud til både børn, unge og voksne.
Faglighed, imødekommenhed, interesse og respekt er nøgleord i Psykiatrifondens rådgivning, som tilstræber at skabe en åben og tryg kontakt til alle, der henvender sig. Rådgivningen er gratis, anonym og fagligt funderet. 

Læs mere om de gratis rådgivningstilbud på Psykiatrifondens hjemmeside

Det Nationale Kompetencecenter for børn som pårørende i familier med psykisk sygdom (Kombu)

Kompetencecenteret er et samarbejde mellem Psykiatrifonden, Region H og Region Nord, som samler viden, gode råd og konkrete værktøjer til, hvordan fagpersoner såvel som privatpersoner kan støtte børn som pårørende til forældre med psykisk sygdom. Herudover rummer Kombu en oversigt over, hvilke tilbud til børn og unge i familier med psykisk sygdom, som findes i kommuner og regioner.

Læs mere om Kompetencecenteret og tilbuddene på Kombus hjemmeside

Er du okay?

'Er du okay?' tilbyder rådgivning og online samtalegrupper til unge med en far eller mor med psykisk sygdom. Samtalegrupperne ledes af faglige gruppeledere og er med andre unge i samme situation. Og  man kan være med uanset, hvor i landet man bor.

Læs mere  'Er du okay?'s hjemmside

Når børn bliver påvirket af sygdom

Børn bliver i høj grad påvirket af at opleve alvorlig eller langvarig sygdom i familien. De kan have stresslignende tilstande med fysiske symptomer som søvnproblemer og ondt i hovedet og maven. Deres sorg og eventuelle skyldfølelse kan også komme til udtryk gennem vrede, introverthed, irritabilitet og koncentrationsproblemer.

Har dit barn brug for en ekstra ven i en hård tid?

Hvem skal hjælpe med lektierne, læse højt eller tage med til sport, når alle er optagede af praktiske ting omkring sygeforløbet eller er kede af det?

Måske er svaret en Børnebuddy, der er en ordning som Professionshøjskolen Metropol står bag. Her hjælper studerende frivilligt raske børn mellem 6-15 år, der oplever sygdom eller dødsfald i familien.

Læs mere om børnebuddies på Metropols hjemmeside

Brug børneinstitutionen og skolen som en vigtig ressource

Børneinstitutionen eller skolen og de mange vigtige timer, som dit barn/dine børn tilbringer her, kan også med stor fordel indgå i det netværk, du kan aktivere under sygdom. Hold fx et møde med klasselærer, pædagoger eller andre vigtige voksne og tal om, hvordan der kan støttes op og tages hensyn til dit barn/børn i den svære tid. Fx med en kontaktperson, som holder særligt øje med dit barn.

Mindhelper – hjælper unge gennem hårde tider

Mindhelper er ny hjemmeside, der giver unge viden om psykiske problemer og idéer, redskaber m.m. til at håndtere dem. Indholdet består af artikler, videoer og interviews, og har desuden en brevkasse, der altid er åben for unge, der har brug for råd fra en fagperson. Det er Region Hovedstaden, der sammen med de fire øvrige regioner står bag Mindhelper.dk.

Find hjælp på Mindhelper

Headspace - hjælper børn og unge med at komme tilbage på sporet

Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Headspace Danmark er et initiativ under Det Sociale Netværk og er økonomisk støttet af en række forskellige fonde samt satspuljemidler.

Læs mere om Headspace

Redaktør