Klage over service eller behandling

Hvis du hos praktiserende læge, speciallæge eller på hospital oplever noget, du gerne vil klage over, er her en vejledning.

Hvad du kan klage over?

I forbindelse med dit møde med sundhedsvæsenet har du mulighed for at klage over følgende:

  • service hos praktiserende læge, speciallæge eller hospital
  • sundhedsfaglig behandling hos praktiserende læge, speciallæge eller på hospital
  • en konkret sundhedspersons faglighed

Klage over den faglige behandling

Du kan klage over den sundhedsfaglige undersøgelse eller behandling, som du har modtaget hos din praktiserende læge eller speciallæge eller på hospitalet. Du kan klage over:

  • undersøgelser
  • diagnoser
  • sygdomsbehandling
  • pleje
  • genoptræning

Sådan klager du

Du er velkommen til at henvende dig direkte til ledelsen på afdelingen, hvor du har modtaget eller modtager behandling, eller til hospitalsdirektion, hvis du ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling. Her vil din klage blive læst, og du vil få svar direkte fra hospitalet.

Hvis du i stedet ønsker at klage til en uvildig instans over den sundhedsfaglige behandling eller konkrete sundhedspersoner, skal du klage via Styrelsen for Patientklager.

Se hvordan du klager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Se hvordan du klager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Klage over service hos praktiserende læge eller speciallæge

Vil du klage over dårlig service – det kan være omgangstonen, de fysiske rammer eller ventetid, er der forskellige klagemuligheder alt efter, om du har oplevet det hos en praktiserende læge, speciallæge eller på et hospital.

Klage over dårlig service hos praktiserende læge eller speciallæge skal ske til den region, hvor sundhedspersonen har sin praksis. Det vil sige til Region Hovedstaden. Du skal klage senest seks uger efter, at det, du gerne vil klage over, er sket.

Klag over service hos praktiserende læge eller speciallæge 

Husk at gemme formularen på din computer, så du har en kopi.

Du kan vælge at indsende klagen digitalt:


Send skemaet sikkert til os via borger.dk (login med NemID)


Du kan også sende klagen med almindelig post til:

Region Hovedstaden
Center for Sundhed
Sundhedsjura
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

Klage over service på hospitalet 

Vil du klage over dårlig service på hospitalet, kan du sige det direkte til personalet, for at få gjort noget ved det her og nu. Du kan også klage direkte til ledelsen på den pågældende afdeling eller til hospitalsdirektionen.

Se oversigt over hospitaler i Region Hovedstaden

Redaktør