Frie besøgstider

​I 2015 besluttede Region Hovedstaden at indføre det døgnåbne hospital, hvor du som patient kan modtage besøg, når du behov for det.

Frie besøgstider og åbenhed harmonerer godt

Siden 2015 har vi haft frie besøgstider på alle vores hospitaler i regionen. Det administreres på den måde, at hver afdeling har retningslinjer for besøg, så der kan tages mest muligt hensyn til de indlagte patienter. Kun i nogle få tilfælde har hospitalsledelsen givet dispensation til at begrænse besøgstiden, fordi der har været særlige hensyn, der taler for det.  

Frie besøgstider harmonerer godt med vores intention om størst mulig åbenhed i hospitalsvæsenet, og at det er patientens situation, der styrer forløbet.

Fordele ved fri besøgstid

Der er mange fordele ved frie besøgstider for de ca. 420.000 patienter, der indlægges på regionens hospitaler årligt:

  • du og dine og pårørende har langt større mulighed for at planlægge besøg, når det passer jer
  • du har mulighed for at have dine pårørende med til vigtige lægesamtaler, når der skal tages beslutning om din behandling og forløb m.m.
  • det giver tryghed at have dine nærmeste omkring dig
  • det er en hjælp for personalet, at dine pårørende kan være hos dig, hvis du har brug for ekstra opmærksomhed og omsorg.

Der er også udfordringer

Frie besøgstider kan være en udfordring for den, der ønsker ro og fortrolighed.  Det mærkes især:

  • på flersengsstuer, hvor kun stofgardiner skærmer dig fra dine medpatienter og pårørende
  • ved samtaler med personalet, hvor du har brug for diskretion og tavshedspligt.

Derfor er personalet meget opmærksomme på, at du som indlagt får den ro og diskretion, du har behov for. 

Hvis du oplever, at du er forstyrret af dine medpatienter eller deres pårørende, så tal med personalet om det.

Redaktør