For overlæge Ditte Hygum Nielsen har kontakten til patienterne altid været kernen i hendes arbejde. Nu, efter 35 år på Bornholms Hospital, går hun på pension. - Jeg har altid haft ét mål: At sikre, at patienterne føler sig set og hørt. Den teknologiske og digitale udvikling har taget fart, og vi kan bruge de mange fantastiske redskaber til at finde ud af, hvad patienterne fejler. Men lægekunsten er efter min mening først og fremmest at bedømme, hvordan patienterne har det.
Som færdiguddannet læge i 1983 var Ditte egentlig på vej til Grønland. – Min kære far var helt ude af den over, at jeg ville rejse så langt væk. Så jeg vendte hjem til Bornholm og fik først ansættelse på psykiatrisk afdeling, så kirurgisk og sidenhen medicinsk, hvor jeg blev bekræftet i, at det var her, jeg hørte til, fortæller Ditte, der har sidste arbejdsdag på Bornholms Hospital den 1. januar 2025.
Samarbejde er arbejdsglæde
Ditte skulle en tur om Odense og Horsens for at blive speciallæge i intern medicin. I sine ferier tog hun vagter på Bornholms Hospital for at bevare kontakten, og i 1989 slog hun til, da en stilling som overlæge på medicinsk afdeling blev ledig. I løbet af sine 35 år på Bornholms Hospital er hun især stolt af at have bidraget til samarbejdsaftalen med onkologisk afdeling på Rigshospitalet.
- Det betød, at vi kunne tilbyde kemoterapi på Bornholm, og at svært syge patienter slap for en lang rejse. Nu behandler vi ikke kun én, men op til flere kræftsygdomme, og vi har et højt fagligt niveau. Det er jeg stolt af.
Ditte har også været med til at oprette et palliativt afsnit på Bornholms Hospital, som for hende står som en milepæl. - Det var fantastisk at etablere et palliativt afsnit på et lille hospital som vores. Sidenhen er det blevet udvidet og det samarbejde, vi har på tværs af faggrupper, betyder alt for vores arbejdsglæde, fortæller Ditte og fortsætter.
– Det er ikke kun én person, der bærer arbejdet. Det er alle lige fra sekretærerne til ergoterapeuterne, som arbejder sammen om et fælles mål. Når alle føler, at de kan bidrage, skaber det en følelse af betydning.
Se patienten i øjnene
- Selvom teknologien har udviklet sig enormt siden, jeg startede, er der stadig aspekter af lægefaget, som teknologi ikke kan erstatte, fastslår hun. - Vi kan vurdere et prøvesvar, men vi kan ikke slå patientens historie op i et datasystem. Som læge må man aldrig glemme patientens historie, fortæller Ditte og understreger, at lægegerningen handler om mere end at stille en diagnose.
- Som læge skal man give noget af sig selv. Man er mere end sin hvide kittel. Det er for eksempel utrolig vigtigt for mig at fortælle de nyuddannede læger, at de skal huske at se patienten i øjnene. Ofte tager det ikke mere end fem minutter at opbygge tillid, men det kræver en oprigtig opmærksomhed. Patientforløbet bliver efter min mening nemmere, når jeg lytter til patientens historie og på den måde lærer patienten bedre at kende.
300 bøger venter på at blive læst
Store stakke af papirer og bøger ligger stablet på Dittes kontor. - Du kan godt se, jeg har lidt at rydde op i, inden jeg smutter, griner hun. Hjemme i privaten venter over 300 bøger på at blive læst. - Jeg ved ikke noget bedre end at fordybe mig i en bog. Det er ligesom patienternes historier. De rører mig dybt.
I afdeling F står to reoler fyldt med Dittes aflagte bøger. - Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal gøre af dem, og det er kun dejligt, hvis andre kan få glæde af dem. Så jeg kommer jo nok forbi alligevel for at aflevere flere bøger.
Det er ikke kun bøgerne, der venter på Ditte, når hun går på pension. - Jeg har ikke børn, men jeg har min dejlige hund Bertil, som nu skal opleve, at jeg ikke er på farten hele tiden. Det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig til at sove længe, siger hun med et stort smil.