Her er resultatet af Folkemødeafstemningen målt på højden af legoklodser i rørene:
1. Tæt samarbejde mellem praktiserende læge, hospital og kommune = 20 cm
2. Klar plan for forløbet = 16 cm
3. Besøg samles på en dag = 10 cm
4. Bedre ambulante tilbud = 4 cm
Gode indikationer
Dermed er det et tæt samarbejde som patienterne umiddelbart vægter højest og en klar plan for forløbet som næsthøjest. Helt håndfaste videnskabelige konklusioner kan man dog ikke tillade sig at drage. Nogle af klodserne var større end andre og flere blandt publikum udviste udemokratisk adfærd og stemte flere gange. Afstemninger giver dog et godt fingerpeg på, hvad patienter prioriterer højest.

Her er det Marianne Rødkjær fra København, der stemmer på et tæt samarbejde, som også var den værdi der fik flest stemmer.
Bestem selv
Det femte rør, hvor publikum selv kunne bestemme den værdi de lægger vægt på – fik 51 bud eller kommentarer. Her handlede cirka halvdelen af indlæggene om patientforløb og patientkontakt, mens lidt under en fjerdedel om samarbejde mellem afdelinger, hospitalet og primærsektoren samt hospitalerne imellem. De resterende bud handlede om tilgængelighed, lokaler, forplejning og medarbejderinddragelse.
Joseph Immanuel Blytner, formand for sundhedscenter SalonPrana København brugte det femte rør og forslog, at samarbejdet mellem praktiserende læge, hospital og kommune blev udbygget med private virksomheder - eksempelvis alternative behandlere.