Vi går et efterår i møde, hvor vi forventer, at smitten med både influenza og covid-19 vil stige.
Nogle borgere er i risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb og har derfor mulighed for at blive gratis vaccineret mod en eller begge sygdomme.
Hvem
Hvis du er fyldt 65 år, får du automatisk en invitation til vaccination mod COVID og Influenza. Når du har modtaget den, kan du bestille tid på www.vacciner.dk . Her kan du vælge om du vil vil vaccineres på Bornholms Hospital eller på apotekerne i Allinge eller Nexø.
Du kan læse mere om hvem, der ellers tilbydes vaccine her: www.regionh.dk/sundhed/vaccinationer
Fra den 26. oktober kan du også møde op uden at have bestilt tid. Du skal dog fortsat have modtaget en invitation i E-boks.
Mød op senest 20 minutter før lukketid.
Hvor
Vaccination
Bornholms Hospital
Opgang A (via hovedindgangen), etage 1 (stueetage)
Ullasvej 8 - 3700 Rønne
Følg skiltningen mod Vaccination
Vær opmærksom på tidsbegrænsede parkeringspladser
Flere af hospitalets parkeringspladser er tidsbegrænsede. Du kan se, hvor der er tidsbegrænset parkering her: www.bornholmshospital.dk/parkering og på skiltene på hospitalets område.