Med henblik på at forebygge yderligere spredning af Corona-virus skærpes vilkårene nu:
• Ingen pårørende med til ambulante kontroller: Du skal komme alene til alle ambulante kontroller i fx Ultralydsskanning af Gravide, Jordemoderkonsultation, samt med din baby til hælblodprøve efter fødslen. Evt. pårørende skal opholde sig udenfor hospitalet i ventetiden.
• Ingen gravide med tegn på sygdom møder direkte til konsultation eller skanning. Ring ind, så konsultationen kan ændres til enten telefonkonsultation, senere konsultation eller i enkelte tilfælde aflysning.
• Akutte kontroller gennemføres vi ønsker blot at sikre at der laves forholdsregler for at undgå smittespredning, så ring som du plejer til jordemoderen.
• Jordemoder konsultationer ændres til telefonkonsultationer indtil 30.uge.Du vil blive ringet op på den allerede aftale tid. Besked vil blive givet i e-boks.
• Hjemmefødsler: Fra 20/3 2020 kl 08:00 varetages hjemmefødsler ikke mere i Region Hovedstaden.
Beslutningen er truffet af Kriseledelsen i Region Hovedstaden på baggrund af ny bekendtgørelse, der fastslår at retten til jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet efter § 83 i sundhedsloven suspenderes frem til den 1/7 2020.
Kvinder, der snart har termin og som har haft planlagt hjemmefødsel, vil blive kontaktet snarest
• Ved Fødsel: Ved smittet eller mistanke herom skal du kontakte Vagthavende jordemoder, så snart du går i fødsel. Hun vil guide dig til, hvor du skal henvende dig. Hvis din partner er smittet eller har mistanke herom, må din partner IKKE komme med til fødslen. I skal udskrives hurtigst muligt efter fødslen, hvis du har født ukompliceret