I den verserende sag, hvor en læge har slået borgere op, har opslagene ikke været relateret til en konkret behandlerrelation. Og det er både uetisk og ulovligt. Som sundhedsfaglig er der klare regler for, hvordan man skal håndtere sundhedsdata.
Sundhedspersonale må kun kigge i patienters journaler, hvis de har en faglig grund til det. Når man er patient, kan der være flere, der indirekte har været fagligt involveret ift. behandling og den hjælp, der er givet på hospitalet. Det er ikke nødvendigvis personale, som man har mødt personligt. Det kan f.eks. være en sekretær, en specialist fra en anden afdeling, eller en medarbejder der har analyseret et prøvesvar eller lignende. Så når man tjekker sin log, er det ikke alarmerende i sig selv, at der fremstår flere navne i forbindelse med et forløb på hospitalet
Hvis man tjekker sin egen log på sundhed.dk og støder på opslag på tidspunkter, hvor man ikke har haft nogen sundhedskontakt, eller der er flere opslag inden for kort tid - især hvis man ikke har været til behandling- kan det give anledning til mistanke.
Hvis man har en konkret mistanke om, at ens journal er blevet tilgået uberettiget, kan man kontakte Bornholms Hospital på 3867000 eller skrive via sikker mail på:
https://www.regionh.dk/kontakt/henvendelser/Sider/send-sikker-digital-post-til-region-hovedstaden---borger.aspx