Finn har været vidt omkring, fagligt såvel som geografisk, men Bornholm har fået en særlig rolle, både professionelt og privat. I fem år bestred Finn posten som cheflæge på det medicinske område. Travle og spændende år, men i 2020 valgte han at vende tilbage til klinikken.
40 års lægeliv
Som ung læge valgte Finn at have base i Odense og pendle til sine ansættelser rundt i landet. Det blev til mange kilometer mellem Svendborg, Sønderborg, Kolding, Rigshospitalet og Bornholm kombineret med intensiv forskning og 27 videnskabelige artikler, heraf syv som førsteforfatter.
- Jeg var med i projekter, der er blevet publiceret internationalt. Det er jeg virkelig stolt over, fortæller Finn, der for øvrigt både har speciale i nefrologi og intern medicin, lettere undskyldende, for Finn er ikke typen, der praler med egne meritter.
- Ud over årene med forskning er et af højdepunkterne i mit lægeliv årene, hvor jeg havde en deleansættelse mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Det gik op i en højere enhed. Jeg kunne holde mit faglige niveau højt samtidig med, at jeg kunne udvikle dialysen og nefrologisk ambulatorium her på Bornholms Hospital. Det var en kæmpe gave at være i deleordning og have tætte faglige kollegaer fra Rigshospitalet at sparre med, fortæller Finn samtidig med, at han understreger, at den lokale forankring, som hospitalet har her på øen aldrig må gå i glemmebogen. - Det er noget særligt, at vi konfererer vores medicinske patienterne hver dag på den fælles medicinske konference. Vi bidrager med hver vores speciales faglighed, understreger Finn.
Tid, nærvær og respekt
Finn er vellidt af både patienter og kollegaer. På kontoret hænger et emblem med teksten “Årets overlæge 2023”, og i skufferne ligger kort og hilsner fra patienter, der har taget sig tid til at sætte ord på deres møde med Finn. Og har man mødt Finn på stuegang, så ved man at det foregår med ro og åbne spørgsmål: Hvad skal vi snakke om i dag?
-Jeg kan godt lide at vise patienten, at jeg har tid, også til at lytte. Derfor tager jeg som regel en stol og sætter mig, siger han.
Når man spørger rundt blandt kollegaerne, så mærkes Finns lune gemyt tydeligt i hverdagen. - Han kærer sig oprigtigt om sine patienter, fortæller Emil Frederiksen, introlæge på medicinsk afdeling. - Og han gør sig umage for at give os yngre læger de udfordringer, vi har brug for. Hans erfaring og uddannelsesglæde vil blive savnet, fortæller Emil.
- Jeg synes godt, jeg kan mærke, at folk ikke har været ligeglade med mig, siger Finn med et stille smil.
Et nyt kapitel
Hverdagen på landstedet ved Teglkås med heste, får, kælegrise, moskusænder, indiske løbeænder, høns, katte og en hund skal fremover have mere af Finns opmærksomhed.
Snart venter foråret og så kommer det til at handle om de økologiske krydderurter, grøntsagerne, frugtplantagen, figenlunden og drivhuset. Sidste år tog ukrudtet overhånd i permahaven, men det får det ikke lov til fremover. For råvarerne står i høj kurs. Der bliver ikke serveret ultraforarbejdet mad på landstedet nord for Hasle. Heller ikke på de retreats, Finn og hans hustru, Susanne, skal afholde om antiinflammatorisk livsstil i sensommeren. Et af dem kommer til at handle om livet med parkinson, som Finn selv har tæt inde på hverdagen. Og hvorfor ikke bruge den erfaring som et positivt afsæt til et retreat for ligesindede og pårørende?