Gode energier på sundhedsseminaret

​Den gode stemning og energi fra Kick off seminaret dagen før, herskede fortsat over mødesalen, da Sundhedsfagligt Seminar​​: ”Borgerens situation styrer forløbet” tog over torsdag og fredag. Her fortsatte 160 deltagere de spændende diskussioner, der var på seminaret om udviklingshospitalet​.

​Pr​ofessor Jacob Kjellberg var lige så inspirerende på workshoppen, som da han holdt sit indlæg i plenum.​

​Bornholms Hospital har netop gentaget​ successen fra sidste år med et sundhedsfagligt seminar ”Borgerens situation styrer forløbet”​. Seminaret er arrangeret i samarbejde med Bornholms Regionskommune, de praktiserende læger og Psykiatrien.  

Her er et ultrakort resumé af de fire indlæg:

​Med Gentofte Hospital som konkret eksempel præsenterede partner og tidligere hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen nogle af de ting, som skaber reel værdi for patienterne. Det er ”unikke” oplevelser baseret på kvalitet, overskud og faglig kompetent behandling. Ved at arbejde strategisk med personalets holdninger og kommunikation beretter hun om vejen til en ny kultur gennem artefakter, videre ned til værdier og normer, der kan formuleres og ende i en ændring af de grundlæggende antagelser.    
Gentofte Hospital har sidenhen været foregangsbillede for Region Hovedstadens strategiarbejde omkring Ventet & Velkommen. 

​Jacob Kjellberg

Professor Jacob Kjellberg startede retorisk sit indlæg med spørgsmålet: ”Får vi mere sundhed for pengene, bare fordi vi er mere produktive?”  Svaret er ikke nødvendigvis et ja, men illustrerer, at sundhedssektoren er indrettet, så det belønner antallet af ambulante besøg, antallet af operationer etc., mens patientens oplevelser og andre aktiviteter som skaber værdi, ikke bliver økonomisk belønnet. For at sikre, at det er de ting, som patienterne værdsætter og for at udnytte de knappe ressourcer bedst, er det nødvendigt at indføre værdibaseret styring og fokusere på, hvad patienterne skal have. 

Jette Schjerning

Ifølge udviklingskonsulent Jette Schjerning handler rehabilitering om borgerens funktionsevne i relation til livskvalitet og et meningsfuldt liv. Udfordringen er blot, at de fagprofessionelle indbyrdes ikke taler/skriver samme sprog , og at de har forskelligt fokus på borgerens funktionsevne, selv om borgeren er den samme. Jette Schjerning anbefaler derfor, at man anvender WHO’s: ICF internationalt anerkendt klassifikation om funktionsevne. Det giver klare definitioner i et neutralt sprog, og samtidig er borgeren selv en aktiv part i funktionsevne-vurderingen. Et forsøg mellem et sygehus og en kommune viste blandt andet, at kommunikationen mellem de to parter blev mindre tidskrævende og forståelsen bedre. Derudover kom der større fokus på den sociale og menneskelige dimension i rehabiliteringen, og borgeren fik overblik og indflydelse på egen rehabilitering. 

Alexandra Ryborg Jønsson

Læger og sygeplejerske vil gerne inddrage patienterne og langt størstedelen af patienterne vil inddrages.  Og når det sker, så virker det.  Det giver bedre livskvalitet. Patienterne følger deres behandlingsplaner bedre og er mere tilfredse med de beslutninger, der bliver truffet. 
”Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv ud fra, hvad man selv synes. Det ville svare til, at tjeneren på restauranten bestemmer, hvad man skal have at spise.” Et tankevækkende citat fra en sygeplejerske i  Psykiatrien.
Og så havde Alexandra en god pointe: Ikke at vælge er også at vælge. Inddragelse bør altid være et aktivt fravalg, ikke et aktivt tilvalg. Som udgangspunkt skal alle have tilbud om inddragelse, individuelt tilpasset vedkommendes situation og kognitive kapacitet

​Stemningsbilleder fra seminaret


Hvis du klikker >>> HER​ <<< kan du se en række billeder fra sundhedsseminaret. Bemærk, at linket er til vores hjemmeside.  ​
Redaktør