​​​​​​​

Vigtig information om coronavirus

Om besøg, test og symptomer.

Vaccination

Læs om vaccination mod COVID-19

Hvis du har symptomer

Gå ikke ind på hospitalet, hvis du føler dig syg, fx har ondt i halsen, muskelsmerter, tør hoste og feber, men ring til afdelingen og få råd og vejledning.

Når du er på besøg

Det anbefales ikke længere generelt, at patienter og besøgende bærer mundbind og har et gyldigt coronapas, når de besøger vores hospitaler.

Det er dog stadig vigtigt at huske de gode coronaråd. Vær derfor opmærksom på at:

  • Bruge håndsprit, når du ankommer, og når du forlader hospitalet

  • Holde god afstand til andre

  • Følg altid alle instrukser fra personalet og på plakater

OBS: Grundet det nuværende høje smittetryk kan der på nogle afdelinger og afsnit være lokale restriktioner for besøgende og pårørende. Det er altid en lokal vurdering, om der af hensyn til sårbare patienter og personale er brug for lokale retningslinjer.​

Coronatest af patienter

For at forebygge smittespredning på vores hospitaler anbefaler sundhedsmyndighederne, at følgende patienter bliver testet:

  • Alle akut indlagte intern medicinske patienter over 18 år, uanset vaccinationsstatus
  • Alle patienter med symptomer på COVID-19, som skal indlægges på hospital
Som udgangspunkt anvendes PCR-test, men der kan anvendes hurtigtest af hensyn til den aktuelle testkapacitet.

Nogle afdelinger kan, af hensyn til personalet og sårbare patienter, vælge at teste i forbindelse med visse ambulante undersøgelser eller behandlinger. Afdelingen vil fortælle dig, hvis du skal testes.​

Til patienter/bor​gere med betydelige symptomer på coronavirus eller positiv covid-test

  • Har du en tid på hospitalet, skal du ikke møde op, før du har haft kontakt til afdelingen. Afdelingen vurderer, om du skal møde op eller have en ny tid.

  • Hvis du har problemer med vejrtrækning, forværring af symptom​er eller er syg over flere dage, skal du ringe til egen læge (eller 1813, hvis det er uden for din egen læges åbningstid). Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre. 

  • Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Du kan også søge information om coronavirus på coronasmitte.dk

Redaktør