For
at udelukke risikoen for oversete kræfttilfælde er over 500 patientforløb, som
lægen har været involveret i under sin ansættelsestid på Bornholm, blevet
gennemgået. Den 20. marts 2017 er den endelige patientgruppe, som kan være
berørt, opgjort til 198 patienter. Disse 198 patienter bliver nu kontaktet og
tilbudt yderligere undersøgelse i form af en afføringsprøve for blod
(hjemmetest), selvom sandsynligheden for overset kræft er meget lille.
Bornholms Hospital vurderer, at cirka 10 pct. af de 198 personer skal indkaldes
til yderligere undersøgelse, hvis afføringsprøven er positiv.
De berørte patienter modtager brev med hjemmetest i starten af uge 14.