Ofte stillede spørgsmål - FAQ

​Her kan du finde svar på nogle at de oftest stillede spørgsmål. Hvis du ikke kan finde svar her, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Patientrejser.

Hvordan må jeg rejse?

Når du skal på Patientrejse, har du mulighed for at rejse med rute 700, Bornholmerbussen, Bornholmerflyet eller Intercity Bornholm. Rute 700 kører fra flere byer på Bornholm direkte til Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital og Glostrup Hospital.​

Kan jeg få rejsen dækket?

Du skal være henvist til behandling på et af Region Hovedstadens hospitaler for at kunne få rejsen dækket. Hvis du har benyttet dig at reglen om frit sygehusvalg til en undersøgelse/behandling, som du kan få foretaget på Bornholms Hospital eller hos en speciallæge på Bornholm, skal du som udgangspunkt betale for rejsen selv. Du skal under alle omstændigheder kontakte Patientrejser, inden du skal rejse.

Kan jeg få kørsel med Falck?

Hvis lægen som har henvist dig til behandling, vurderer, at du skal transporteres af Falck til din undersøgelse/behandling, vil det fremgå af de oplysninger Patientrejser har modtaget om dig. Det er en god idé at gøre opmærksom på det overfor lægen, hvis du mener, at du ikke kan klare rejsen selv. Du skal under alle omstændigheder kontakte Patientrejser, inden du skal rejse.

Kan jeg få ledsager med?

Hvis lægen som har henvist dig til behandling, vurderer, at du skal have en ledsager med på rejsen, vil det fremgå af de oplysninger Patientrejser har modtaget om dig.
Det er en god idé at gøre opmærksom på det overfor lægen, hvis du mener, at du bør have en ledsager med. Du skal under alle omstændigheder kontakte Patientrejser, inden du skal rejse.

Skal jeg selv betale for min mad på rejsen?

Hvis du benytter dig af bornholmerbussen eller Rute700, byder Færgen på gratis aftalemenu på både ud- og hjemrejse. Øvrige omkostninger til forplejning skal du selv sørge for.

Hvor tidligt kan jeg bestille min rejse?

Du kan tidligst bestille din rejse en måned før du skal til undersøgelse/behandling.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal møde til undersøgelse/behandling tidligt om morgen?

Vi arbejder hele tiden for, at bornholmske patienter skal tilbydes behandling på tidspunkter, der er tilpasset ud og hjemrejse. Kan det ikke lade sig gøre, er der mulighed for at få dækket omkostningerne udgift til overnatning, dog højst svarende til et hoteldispositionsbeløb eller udokumenteret nattillæg. Det afhænger af en konkret vurdering.

Kan jeg ændre min billet, og hvem skal jeg kontakte?

Hvis den aftalte tid ændres eller du bliver forhindret i at rejse, kan du ændre din billet. Du skal kontakte Patientrejser i vores åbningstid . 

Udenfor Patientrejsers åbningstid, skal du kontakte Telefalck på tlf: 70 25 10 50 

Må jeg rejse på andre dage end min mødedato?

Vi udsteder rejsen i umiddelbar tilknytning til den aftalte tid til undersøgelse/behandling. Ønsker du at rejse på andre tidspunkter skal du selv sørge for rejsen og kan efterfølgende for refunderet rejsen efter gældende regler. Vær opmærksom på at hvis din tid bliver ændret, når du har foretaget din udrejse, er det på eget ansvar.

Hvad er Jeres åbningstider?

Hvad gør jeg når I har lukket?

Hvis du har behov for at rejse med kort varsel, som ikke kan klares i Patentrejser åbningstid, skal du kontakte Telefalck på tlf. 70 25 10 50.

Hvad gør jeg hvis jeg ikke kender mit hjemrejsetidspunkt?

Hvis du ikke ved, hvornår, du skal hjem efter din behandling, kan du få en åben retur billet. Det betyder, at du kan bestille din hjemrejse direkte hos Patientrejser, når du ved, hvornår du skal hjem. 

Kan jeg blive i København, når jeg har 2 mødedatoer tæt på hinanden?

Du kan sagtens blive i København, men du kan som udgangspunkt kun få refunderet dine rejseomkostninger. Omkostninger i forbindelse med overnatning kan du kun få dækket, hvis du skal møde så tidligt, at du ikke kan nå frem med første morgenafgang med fly.

Hvis jeg overnatter i København hos venner eller familie, kan jeg så få falcktransport mellem dem og hospitalet i København?

Nej. Falck transport gælder kun mellem behandlende hospital og Københavns lufthavn.

Hvordan kommer jeg fra Københavns lufthavn eller Hovedbanegården og til hospitalet?

I København, skal du som udgangspunkt selv sørge for transporten til og fra hospitalet. Du kan dog få refunderet dine udgifter til offentlig transport. 

Vi anbefaler, at du bruger rejseplanen, når du skal finde den hurtigste og nemmeste måde at komme til og fra hospitalet. Rejseplanen findes også som App, så du kan bruge den på din smartphone, når du er på farten.



Redaktør