Bornholm har noget helt særligt at tilbyde. Både fagligt og kulturelt. Og naturen er i særklasse noget specielt.
Som Regionen Hovedstadens mindste hospital har vi et stærkt fællesskab og en bred faglighed. Vi hjælper hinanden på tværs, og er i tæt dialog med specialister i resten af regionen. Som arbejdsplads lægger vi vægt på det gode introforløb, trivsel og din faglige udvikling. For arbejdsmiljøet skal understøtte et meningsfuldt arbejdsliv. 

Bornholms Hospital er et udviklingshospital. Som Digital Ø tilbyder vi telekonsultationer med regionens specialister, så patienter ikke skal rejse. Hos os er det patientens situation, der styrer forløbet. Både i hvad vi gør, og hvordan vi gør det. 

Jeg hører ofte fra sundhedsfaglige, der har haft ophold på Bornholms Hospital, at det socialt og fagligt har været en unik oplevelse. Et af kendetegnene ved vores hospital er, at man bliver fagligt bredt orienteret og arbejder sammen i et tæt fællesskab. Her får du rig mulighed for at udvikle dig og tage ansvar​. Mange oplever at få en faglig robusthed, der udspringer af, at de får mulighed for at bruge deres ekspertise fuldt ud.

Vores vigtigste opgave som hospital er at sørge for, at vores patienter oplever et godt forløb. Det samme gælder for vores ansatte. Her på sitet kan du se, hvad nogen af vores ansatte fortæller om at arbejde på hospitalet. Hvis du bliver​ inspireret eller bare har et par nysgerrige spørgsmål, så ring til os på 20510479. Vi samarbejder også med lokale arbejdspladser for at hjælpe med jobs til hele familien.

Jeg håber at kunne byde dig velkommen på Bornholms Hospital.

Annemarie Hellebek
Speciallæge, ph.d., 
Direktør, Bornholms Hospital.​


Bornholms Hospital er et patientcentreret hospital, der står sammen med Esther om at udvikle hospitalets ydelser. Som ansat på Bornholms Hospital bliver du derfor en del af ”Bedst for Esther”. Esther betegner hospitalets patienter og pårørende. Derfor arbejder vi altid sammen om at finde svaret på: ”Hvad er bedst for Esther?”.​


Bornholms Hospitals strategi læner sig op ad Region Hovedstadens overordnede strategi, men vi har også udvalgt særlige områder for Bornholms Hospital.

Bornholms Hospitals 11 strategiske indsatsområder:

  • Rekruttering​
  • Kompetenceudvikling
  • Arbejdsmiljø​
  • Patienttilfredshed
  • Akutområdet 
  • Digital Ø-nærhed bedst
  • Grøn Omstilling
  • Kvalitet
  • Patientrettigheder
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  • Børnenes Ø








Kajak.jpgHAmmershus.jpg

Det kolde gys 
Er du til vinterbadning, er du kommet til det helt rigtige sted. Prøv øens mindste vinterbaderskur med sauna på havnen ved Norresan i Gudhjem eller tag til Svaneke, hvor badeklubben ligger med​ udsigt over havneindløbet. Du finder også større vinterbadeklubber på Snogebæk, Hasle og Sandvig Havn. Nogen af dem tilbyder også endagsbilletter, hvis du vil teste af om det kolde gys er noget for dig.


​​​Løb, fitness, cykelsport ​

Er du til løb, fitness eller cykling er Viking Atletik i Rønne et godt sted at starte. Her finder du både løbe- og cykelhold, hvor erfarne instruktører guider dig igennem den bornholmske natur. Se mere på viking-atletik.dk

Kajak

I en kajak kommer du tæt på øens fugleliv, klippegrotter, naturhavne, langstrakte sandstrande og små laguner. Læs mere på roenneroklub.dkpaddlebornholm.dk eller havkajakbornholm.dk

Svømmehal, spa og wellness 

Er du til mere tempereret vand året rundt, har Rønne og Gudhjem en svømmehal. Se mere på ronnesvommehal.dkgudhjemsvoemmehal.dk eller bornholmhotels.dk for spa og wellness oplevelser. 

Spillesteder 

Muzikhused på Rønne Torv er øens regionale spillested, hvor du kan opleve alt fra comedy, stand up, intimkoncerter, jazz til internationale stjerner. Se mere på muzikhused.dk. 

Gourmet, vandfald og familieoplevelser 

Søger du inspiration til bornholmske naturoplevelser, spisesteder, kulturperler eller familieaktiviteter? Så se mere på bornholm.infobornenesbornholm.dk eller bornholmsmuseum.dk.​ - eller spørg en fastboende kollega.​




Mange tilflyttere er børnefamilier ligesom Emil og Mie, der er reservelæge og jordemoder på Bornholms Hospital. Med korte afstande og en rolig trafik, er det nemt at aflevere og hente dine børn. Du kan læse mere om øens pasningsmuligheder, skoler og uddannelsesinstitutioner på brk.dk

Idrætsforeninger, ungdomsklubber og øens Kulturskole har åbent året rundt. Sommeren byder både på udendørskoncerter, cirkus, middelaldermarked, festivaler, rovfugleshow og mange andre arrangementer. Læs mere på bornholm.info.


Har du brug for at komme hurtigt til og fra øen? Så sejl billigt med Bornholmslinjen på 3 timer eller flyv med DAT og kom fra Bornholms Lufthavn til Københavns Lufthavn på kun 35 minutter. Se mere på bornholmslinjen.dk og dat.dk.​



Stâuegång betyder stuegang og har intet med stavgang at gøre!

Som nyansat tilflytter (såkaldte förda) løber du sandsynligvis ind i sproglige udfordringer i kommunikationen med indfødte (såkaldte fødda) bornholmere. Både på stuegang og rundt om i klinikken. Derfor har vi lavet en sproglig overlevelsespakke til dig, så du hurtigt kan forstå, hvad vi taler om. Uanset, om det handler om arbejdssituationen, sygdomme, mad eller andet. Øens charmerende sprog spiller en vigtig rolle for vores lokale identitet. Derfor har vi samlet en række særlig relevante ord og udtryk for dig som nyansat tilflytter.​