Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Vild med patientkontakt

​Cecilie Ramstedt Frølich er nyuddannet sygeplejerske og en af flere nyansatte på Sengeafsnit 1. Det er trygt at være ny, når man har gode kollegaer at støtte sig til. 

​- Jeg er lige begyndt her på SA1 i den ortopædkirurgiske gruppe, og det er jeg rigtig glad for, fortæller Cecilie Ramstedt Frølich, der er nyuddannet sygeplejerske.
Jeg synes specialet er spændende, og så er der plads til at være ny. Jeg kendte ikke så mange på afdelingen i forvejen, men jeg kender stort set resten af hospitalet, for jeg har været på Bornholms Hospital i næsten alle mine klinikker under uddannelsen, så jeg syntes det var trygt at starte her. Der er også en del af dem, jeg har læst med, der er startet på SA1 samtidig med mig. Det
er bare rigtig rart, når alt andet er nyt, og man skal stå på egne ben..

- Jeg ville oprindeligt være læge og begyndte faktisk på medicinstudiet i Odense. Jeg er en ret nørdet person, så det biomedicinske spor passede mig godt, men jeg havde svært ved at se mig selv i en hverdag som læge, fordi man ikke rigtig får den patientkontakt, som er så vigtig for mig.
Som sygeplejerske har man en meget større kontaktflade med den enkelte patient end mange andre
sundhedsprofessionelle. Det er også virkelig fedt at samarbejde med kolleger fra andre faggrupper, og som
sygeplejerske får jeg lidt af det hele. Lige fra det lidt nørdede med farmakologi, anatomi og fysiologi til det
menneskelige, omsorgsfulde og de kommunikative
opgaver, der følger med.

Hvorfor Bornholm?

Jeg kan godt lide det lokalsamfund og foreningsliv, der er her, og de naturoplevelser man kan få... Her i foråret fik jeg set nordlys for første gang - i Rutsker! Jeg går
ofte tur på stranden ved solnedgangstid og i skoven med familiens hund, og så har jeg en kolonihave, som
jeg bruger meget tid i, når jeg har fri. Lige om lidt er det
svampesæson, og så skal jeg på jagt.

Vil du vide mere om at arbejde som sundhedsfaglig på
Bornholms Hospital så ring på 20510479



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden