​Matthæus er sygeplejerske på Intensiv Behandling på Bornholms Hospital.

Tæt og tillidsfuld ledelse

​I gymnasiet i Nordjylland havde Matthæus Christensen travlt med at tænke på andet end høje karakterer. Så egentlig havnede han på Bornholm, fordi det var nemt at komme ind på studiet her. I dag er han fuldtidsbornholmer og vil læse videre til intensivsygeplejerske.​

Hvorfor Bornholms Hospital?

- Bornholms Hospital er et fantastisk sted at være som forholdsvis nyuddannet, fordi det er så småt. Her er særligt trygt og relationelt på tværs. Når jeg ringer til nogen, kan jeg sætte ansigter på. Også i sektorovergangene, hvor jeg kender dem, der er i den kommunale pleje. Som nyuddannet har det stor betydning, når jeg står med en udfordring.

Og så sætter jeg pris på, at ledelsen er tæt på og tillidsfuld. De bakker mig op og har åben dør, når jeg har brug for dem.

Nu bliver jeg på øen indtil videre. Jeg vil gerne tage specialuddannelsen inden for intensivpleje. Den kan jeg først starte på, når jeg har to års erfaring, så planen er, at jeg er her i hvert fald de næste 4 år.

Hvorfor Bornholm?

Jeg elsker natur og er vant til de åbne marker. Der er noget særligt betagende over at gå i skoven her. Pludselig ligger der kampesten, det er jeg ikke vant til fra Nordjylland.  Og så er jeg vild med at her lidt provinsielt. Alle smiler og er venlige. Når jeg går på Strøget, er der ingen, der hilser eller ser mig.

I min fritid er jeg rigtig meget online med mine venner, fordi jeg spiller computer. Det kan jeg jo gøre alle steder fra. Også her fra Østersøen. Så mødes vi fysisk nogle gange årligt et sted i Danmark. Måske skal de besøge Bornholm næste gang?




Redaktør