Hvert sekund tæller

​Hvert sekund tæller, når vi står med de kritisk syge patienter. Her gør det virkelig en forskel, at vi handler effektivt og tillidsfuldt sammen, fortæller sygeplejersken​ Bibi.

Bibi, sygeplejerske​

Når mit​​ arbejde virkelig føles værdifuldt

Jeg har snart arbejdet i akutklinikken i tre år. Mit arbejde består af at tage imod patienterne, når de kommer i Modtagelsen. Mange af dem kommer med ambulance og kan væ​re kritisk syge. Når jeg modtager en patient, danner jeg mig et hurtigt overblik over patientens tilstand med udgangspunkt i det, vi kalder ABCDE-principper. Det hurtige overblik giver mulighed for at vurdere, om der er brug for, at jeg med det samme skal tilkalde en læge. 

Kræver teoreti​sk indsigt og forståelse

Når jeg yder sygepleje til en patient, der er akut syg, kræver det bl.a., at jeg har teoretisk indsigt i og en f​orståelse for sygdomssituationen og for patienten. Jeg skal som akutsygeplejerske kunne identificere, vurdere og analysere livstruende tilstande og intervenere i forhold til disse. Disse situationer er ofte præget af tidspres, handletvang og tværfagligt samarbejde.

Elske​r det uforudsigelige

Det jeg elsker ved mit arbejde er netop det akutte og uforudsigelige. Man ved aldrig hvilken slags patient der kommer i modtagelsen og med hvilket problem eller sygdom. Det betyder virkelig, at der aldrig er to dage, der er ens. Så arbejdet kan simpelthen aldrig blive kede​ligt eller ensformigt. Det er det alt for vigtigt til. ​Omvendt er der ofte travlt i Modtagelsen, og tempoet er højt. Man skal have en høj stresstærskel for at kunne arbejde her. Til gengæld oplever jeg, at vi, der arbejder her, er gode til at passe på hinanden. Og også gode til at hjælpe hinanden de dage, hvor det hele brænder på.

Godt og åbent ko​llegialt fællesskab​

Så alt i alt, så er det, der gør mig glad for at gå på arbejde ikke bare den akutte sygepleje, som jeg ​virkeligt godt kan lide. Det er ligeså meget, fordi vi har et rigtigt godt og åbent kollegialt fællesskab. Det gør det meget lettere at bevare overblik og engagement de dage, hvor patienternes tilstand, virkelig kræver, at vi er på.

Noget mange kollege​r ikke ved om mig

Efter arbejdet, ser man ​mig ofte med sminke eller tråd i hånden og i færd med at smukkesere mine kollegaer. Mest de kvindelige.



Redaktør